HEJ  STEFFEN.

Det er glædeligt at I vil lave en side med Idoler og som ikke kun omhandler The Beatles.

Jeg kan godt lide den musik som Beatles lavede og  de var også de første med en ny form for musik og deres musik var bare lige guf ind i ørerne. Deres plader var og er stadig nogle man kan nynne, synge med på og aldrig ryger i glemmebogen.  Jeg tænker lidt tilbage og kan stadig høre ”I saw her standing there”,”She loves you ”, ”I wanna hold your hand”. Flere kan nævnes og med rette.

Deres bedste LP er i min optik .  Sgt. Pepper’s  Lonely  Hearts  Club Band.

Jeg  søgte noget andet  og det fandt jeg, da jeg hørte Last Time & Tell me, med The Rolling Stones, så var jeg solgt. Måske søgte jeg også det, at være lidt provokerende med måden at spille på og ikke mindst en sanger der stemmemæssigt gik lige ind i hjertet og sjælen. Mit idol den gang var Brian Jones en genial kunstner uanset hvilket instrument han skulle få lyd ud af , desværre kunne hans sind ikke tackle det at blive et idol.

At møde op i Nora Bio til A Hard days Night og Help iført en trøje, hvor der på ryggen var skrevet med fede typer The Rolling Stones, lidt provoagtigt og en del piften også men Beatles musik var jo OK.

Tilbage til Stones,  deres musik, lyd og måden at fremføre den på, sneg sig åbenbart  godt og grundigt ind under huden på mig og det er for mig stadig fantastisk.  De var og er musisk toppen for mig og det vil aldrig ændres. En lille transistor-radio som kunne fange signalet fra Radio Luxembourg, det var simpelthen en gave ”(fra min mor)”, fyldt med masser af ny og anderledes musik.  Jeg  kan huske at jeg havde et stort billede af Stones som jeg fik lov til at hænge op på væggen i det værelse hvor vi var 3 børn der sov. Min mor syntes de så fine ud i forhold til hendes opfattelse af Beatles og den nye musik, billedet matcher coveret fra LP’en  Around and Around og der ser de jo helt pæne og noble ud. (tjek selv).

De første udgivelser på Singler og  LP’er, var ikke egne sange, men de fortolkede sangene på deres facon og det var GUF i mine ører. Deres første LP med egne sange AFTERMATH  udgivet i 1966 er stadig for mig en fantastisk LP som også holder i dag.

Der var mange andre musikalske indtryk dengang end Beatles og Stones, nævner nogle af dem, som ikke skal glemmes. Dave Clark Five, Swinging Blue Jeans, The Who, The Animals, The Kinks, Yardbirds, Cream, Herman’s Hermits, The Hollies, Pretty Things og ikke mindst Pink Floyd.

 På trods af alle de indtryk blev Stones det ypperste for mig  og  det har de været siden . Efter Aftermath udgav de et album som ikke har fået kredit for dets musikalske indhold og her tænker jeg på Between the Buttons (1967).

 At jeg gennem hele livet har glædet mig over deres musik også med skæverter, selvfølgelig og nogle melodier der bliver gode når man har hørt dem mere end én gang, så elsker jeg stadig deres musik og må  erkende, at jeg er fan af Stones. De kan jo stadig fyre noget godt af. Jeg har været til en del  koncerter men var meget i tvivl om første gang,  idet jeg ikke ønskede at blive skuffet, hvis de ikke kunne levere, hvad jeg forventede, men levere det gjorde de og har  gjort det, hver eneste gang. Bare for at nævne en ting som jeg aldrig glemmer det var, da de i Parken havde,  She’s  a Rainbow (Super Karla) på listen, det var simpelt hen fantastisk, den bragte tårer frem i mine øjne. 

De gange jeg har været til koncert har de altid leveret varen og har altid givet mig store oplevelser som jeg mindes i dag. Jeg håber at de kommer til Danmark endnu engang . Tænk en gang de har fyret den af i 50 år, det er fand’me godt gået.

The Beatles, de var de første og fantastiske ingen tvivl.

The Rolling Stones er blevet de største gennem tiden, set med mine øjne og ører. og er og bliver mit Band siden 1964 og til jeg ikke er her mere.

 Elsker deres sange/musik, deres måde at spille den på, deres måde at lave en koncert på, det går i hjertet på mig.

De har givet mig en masse oplevelser for livet  og jeg er taknemmelig for det.

Med venlig Hilsen

Bendt Bach Sørensen   

Stones fan forever   

The Rolling Stones i den klassiske besætning: Bill Wyman, Brian Jones, Charlie Watts, Mick Jagger og Keith Richards.

Coveret til Between the Buttons - endnu en fremragende lp af Stones.

 Tell Me er skrevet af Mick Jagger og Keith Richards og blev udgivet på single plade i 1964.

 Steffen skriver: Their Satanic Majesties Request er efter min mening een af Rolling Stones' bedste plader - især 'She's a Rainbow' er et rent mesterværk - et nummer jeg aldrig bliver træt af. Pladen modtog lige efter udgivelsen en masse negativ kritik - men senere er den, fuldt fortjent, blevet rost og rost.

Kristian Larsen skriver:

Jeg gir dig ret Bendt Stones var de stoerste min foerste koncert med Stones var i Forum sept 1970 har alle lp,erne optil 72 er til 60er70er musik.
MVH

EN NV-DRENG ER IKKE MERE

Normalt omtaler jeg ikke med en overskrift som denne, når en kendt person ikke er blandt os mere, men her er en absolut undtagelse

KIM LARSEN er desværre netop død

En stor personlighed som vi nok alle har haft som følgesvend gennem livet.

Han boede i en årrække sammen med sin mor og storebror på Mågevej 79 i en 2-vær. lejlighed. Netop det talte han om under sin sidste koncert som jeg overværede i Holbæk for ca een måned siden. Æret være hans minde.

 et af mine mange fotos fra koncerten i august i Holbæk. Tommy

Ja, trist, men livet skal gå videre og hans musik lever evigt også til vores skolefester

 Ønsker du at få et indblik i Kim's opvækst og oplevelser i Nordvest kvarteret kan jeg anbefale bogen MINE UNGE ÅR, hvor Kim fortæller og ser tilbage på et spændende liv, men desværre blev det ikke en rigtig erindringsbog, da mange kapitler mangler grundet Kim's pludselige død.

Her er nogle sekvenser fra bogen:

I efteråret 1952, da jeg var knap 7 år gammel, kom min mor hjem og fortalte, at hun havde fundet en dejlig lejlighed på noget der hed Mågevej: Og ved I hvad, der er bad og centralvarme.

I området Mågevej/Frederikssundsvej fandtes både Nora Bio, Bispebjerg Bio og Fasan Bio, og lidt længere væk, nær Nørrebros runddel, lå Colosseum, som vi kaldte "Klossen".

Kim beretter om sin lidenskab for seksdagesløb i 50érne og det uopnåelige i at se det live, så: På hjørnet af Frederiksborgvej og Frederikssundsvej såmænd i gode gamle FONA, der havde stillet et stort fjernsyn i udstillingsvinduet med højtalere hængende ude foran kunne der en finaleaften være samlet 60-70 mennesker.

I 1961 beretter Kim, at det er usædvanligt, at folk gik i gymnasiet og stort set alle unge mænd kom i lære som håndværkere.

Ja, og hvem skulle tro det, men Kim var stor fan af Cliff og the Shadows og ikke mindst deres fender-guitarer og han mente, at de var større end the Beatles indtil en dag han hørte "from me to you".

Comments