Nordvest kvarteret

GÅ PÅ OPDAGELSE I NV-KVARTERET 

denne side er under bearbejdelse her i oktober 2018 med langt flere veje i NV.
Først nogle faktuelle oplysninger:
De fleste boliger er opført ca. mellem 1920 og 1940 her det Socialt Boligbyggeri, AAB,KAB m.fl. som bygger på kommunal jord. I den periode ser Grundtvigskirken dagens lys, som et vartegn for området.

år 1900 bor der ca 7.000 menesker og i 1921 ca 18.000. Det højeste antal er registreret i 1950 var der på Bispebjerg 78.000 mennesker, men siden falder befolkningstallet, så der i 1970 er 57.000 mennesker og så 1990 42.000. Årsagen til faldet skyldes, at mange især unge børnefamilier flytter til større og moderne boliger i omegnskommunerne.
Herefter er det et kvarter præget af en blanding af pensionister, enlige mødre, indvandrere og socialt belastede.
Et kvarter, der før var præget af mange små butikker og gårde præget af mange børn forsvinder gennem 3-4 årtier.


De lokale forretninger reklamerer i skolens blad


Her foto fra Birkedommervej mod Frederiksborgvej. I baggrunden ses den nye Tagensbo Kirke (1969) - Landsdommervej 35.
Bemærk ud for opgang nr. 4 ses skomagerens lille kælderbutik med skilt på facaden.

Skomageren hed Pepe. Bemærk ligeledes renseriet - Quick Rens - på hjørnet af Birkedommervej og Frederiksborgvej. Der er iøvrigt ikke mange biler på billedet fra 1970. 

Tak til Lene Langkilde (Rasmussen) - årgang 1956 for lån af dette foto.

😮
Et lille indblik i dit kvarter fra barne- og ungdomsårene
1950 - 1980



Storgården



Erik Kehn Jensen - årgang 1960 beretter:


Livet i og omkring Storgården, Bispebjerg 1954-1968

Indledning

Da jeg for nylig kom forbi Tomsgårdsvej fortalte jeg stolt min kone at her var Storgården, mit vidunderlige barndomshjem. Hun udbrød bestyrtet at det dog var det grimmeste byggeri hun nogensinde havde set, beliggende i det mest trøstesløse kvarter i byen. Hvordan kunne jeg dog tale om det hus med stolthed og glæde i stemmen? Og ja, set med 2014 øjne var det måske ikke det mest spændende hus. 21 opgange i en svagt buet karre’. 4 etager. En lang gård lukket med bomme og hegn i begge ender og en nedlagt skole overfor. Hvor var lige det spændende? Men da vi så kiggede ind ad vinduerne i cykelrummene vendende mod gården så vi navnene ridset ind i de kalkede vægge bl.a. ”Erik 1958” og da startede minderne at komme rullende frem fra fortiden med barnelatter, legeråb, kaldende husmødre, cykler med klemmer og pap i forhjulene, glidende hinkestene, hoppestave, sjippetove, Elvis og arrigt skældende viceværter.

Om huset Storgården

Vi flyttede til Storgården i 1954. ”Vi” var i første omgang mig selv, min mor Conny og min far Tage som var styrmand og som derfor ofte var væk på langfart i lange perioder. To år senere kom min lillesøster Jeanne til og 15 år senere min lillebror Ole. Vi boede i nr. 90 på 1. sal tv. Altså stort set lige midt i huset både i længden og i højden. Det skulle vise sig at have den fordel at vi ikke klart hørte til i nogen bestemt ”ende” af huset, men at vi frit kunne vælge legekammerater fra hele Storgården. De der boede i ”enderne”, dvs tættere på nr 70 eller nr 110, har senere fortalt mig at de følte sig mest hjemme i deres ”ende” og at de derfor hovedsageligt opholdt sig der og valgte kammarater derfra. Det mærkede vi nu ikke noget til dengang, måske fordi vi jo stod med en fod i begge lejre. Lejligheden havde to værelser, en stue mod gården og med en dejlig altan og et soveværelse mod Tomsgårdsvej, ligeledes med en altan. Dertil et køkken med køleskab kølet af isblokke vi hentede hos ismejeriet på den anden side af gaden. Som en vild luksus havde vi et badeværelse med siddebadekar. Det var fint som bad, men kom også til at tjene som mørkekammer da min far og jeg kastede os ud i fotografiens mysterier med hjemmelavet forstørrelsesapparat mm. Jeanne og jeg delte soveværelset mens mor og far sov på en sovesofa i stuen. Opgangen var velholdt med brandsikre trapper af sten og smukke lyse trædøre med dørspion. I kælderen var der cykelrum som vi også kaldte beskyttelsesrum, det var jo midt i den kolde krig. Fra kælderen var der udgang til gården. Gården var en asfalteret strækning der rakte hele husets ende og som havde en legeplads i hver ende. Senere, da den danske velstand begyndte at slå igennem i de tidlige tressere, blev der bygget garageanlæg i hver ende. Her stod de stolte ejere af diverse folkevogne og Ford Taunuser og vaskede og polerede deres vidundere hver weekend. Altanerne fungerede som kommunikationsplatforme mellem børn og forældre. Fx var det helt almindeligt at høre en lille pige kalde: ”Moar det er Jeanne der kalder nede fra gården og ikke fra gaden” præcist skulle det være. Eller omvendt moren der kaldte: ”Lise det er moar der kalder. Vi skal ha aftensmad, frikadeller med kartofler brun sovs og asier” Det var jo rart at vi alle vidste hvad der foregik.

 

Om leg i Storgården

 Der var til enhver tid omkring 20-30 jævnaldrende børn i ejendommen så legekammerater manglede aldrig.  Der var selvfølgelig hverken computere eller videospil dengang så fantasien fik frie tøjler. De klassiske lege som at hinke i hinkeruder med eller uden hoppestav var altid populær og den dejlige asfalt indbød til tegning af både 3x3 hinkeruder og de lange ”flyvere” En ny hinkesten var absolut ikke at foretrække. Den gled ikke perfekt og var svær at styre, så enhver ny hinkesten gennemgik en indslibningsperiode hvor undersiden blev slebet glat mod aspalten eller cementen. Først derefter var den klar til brug. En god hinkesten i bukselommen hørte med til standardudstyret. Kuglelege var også en klassiker. Der blev kastet med små lerkugler for at ramme, og dermed erhverve de store, smukke og meget dyrere glaskugler. Som hinkestenen var også en pose med glas og lerkugler et nødvendigt remedium. Hønseringe i alverdens konfigurationer var også i høj kurs. De blev kastet eller ”hønset” i bundter og som kuglerne erhvervet når man ramte modstanderens ring. Hønseringene kom i store ark hvorfra ringene blev presset ud og samlet i bundter. En passende bunke plader og bundter var obligatorisk tilbehør.  En speciel leg med hønseringe var spil med en tombola. En cigarkasse blev udstyret med en slids hvorigennem en hønsering kunne kastes ned i kassen. Oven på låget var monteret en roterende papskive med talfelter hvorpå en pil på låget pegede. Når en hønsering blev kastet i sprækken, blev skiven roteret med en monteret elastik hvorefter en passende gevinst blev udbetalt hvis man var heldig at lande på en gevinst markering. Legetøjsbiler var selvfølgelig vigtige blandt os drenge. Specielt var den samling Michael Werner fra nr 98 havde af utroligt flotte, ja antikke Tekno brandbiler vildt misundelsesværdig. De biler kom heller aldrig ned i gården, men blev beundret oppe hos Michael på samme måde som at min Maerklin jernbane og Scalectric racebane også blev i stuerne hos mig. Som nævnt var der en legeplads i hver ende af gården. Der var der gynger og vipper og tæppebankestativer der kunne bruges til vild akrobatik. Jeg glemmer aldrig da Jeanne min søster hang i fødderne med hovedet lige nedad. Men hun var vild. Fx balancerede hun også i altankassen så hun med meget kontrollerede og stille fagter fra min mors side skulle bringes tilbage i sikkerhed igen. Eller da hun forsvandt en dag så politiet blev tilkaldt for med hunde at lede efter hende i buskadser og skralderum. Heldigvis dukkede hun selv op lige pludselig. Hun havde bare leget med Majbritt i nr 70 og helt glemt at fortælle nogen om hvor hun var. Vigtigst af alt på legepladserne var sandkasserne. De fik hvert år nyt frisk strandsand leveret og jeg glemmer aldrig duften af hav der fulgte med det friske sand hvert år. Da vidste vi at foråret var kommet. Det friske sand var fugtigt og lod sig forme til borge og boldbaner hvor finurlige gange førte fra toppen af en høj sandbunke gennem bunken og ud ved bunden. Tricket var at lave en boldbane, hvor ingen vidste hvor bolden ville komme ud. Sandet blev også brugt til mere skumle formål. Fx byggede vi ved hjælp af kasserede kakler fra et gammelt gasblus bord og sand fra sandkassen et krematorium for myrer vi indfangede i tændstikæsker og som derefter gik op i røg gennem krematoriets paprørs skorsten. Trist var det når sandet senere på sæsonen blev tørt og uformbart, muggent af nedfaldne blade og ildelugtende af kattepis. Men så vidste vi bare at næste år… Myrerne levede for øvrigt et kummerligt liv i Storgården. Blev de ikke brændt i krematoriet blev de puttet ind i små raketter med knaldhættehoveder. Så blev de kastet ned fra 4. sal for at vi kunne studere deres eventuelle overlevelse i rummet. Krøllebendt der også hed Bendt Grelck Larsen havde altid mængder af legetøj, bolde, biler, kugler, frimærket etc, etc. Og så var han meget gavmild. Han kastede altid legetøj ”i grams” til os mindre bemidlede unger. Gerne oppe fra altanen og gerne kastet så langt væk at vi virkelig skulle løbe langt for at fange godbidderne. Fx kunne en super hård gummi ”James Bond” bold kastes fra den ene ende af gården til den anden, men hvem ville ikke rende langt for at få sådan en krabat. Bendt blev i øvrigt senere min faste makker for indkøb og bytte af LP plader. Husker at vi i teenager årene lyttede med store ører til Woodstock og Beatles det hvide album, mens vi skrev breve med usynligt blæk i vores klub ”Den Sorte Falk”. Bendt og jeg havde en anden meget spændende oplevelse sammen. I forbindelse med at der blev gravet ud til garager, fandt vi i leret adskillige mønter der kunne dateres tilbage til romerriget. Bendts bedstefar der var en historisk velbevandret person, fordi han havde været ovre med Valkyrien og overdraget de Dansk Vestindiske Øer til USA i 1919, fik overdraget mønterne og derfra gik de vistnok tilbage til historien. Jeg hørte i hvert fald aldrig mere om dem. I gården var der en flok drenge der var en del år ældre end os. De gik med Scooterstøvler, læderjakker og store motorcykelhandsker. En af dem hed Topper. Han lavede glidebaner om aftenen i frostvejr. Engang kom vi til at gå på isen før den frøs rigtigt til. Jeg glemmer aldrig hvor hårdt der kan slås med en motorcykelhandske! Der var dog sandelig også store børn og voksne der efterlod et dejligt indtryk. Fx var der Kate’s far der var postbud og boede i 92 højt oppe. Han var HiFi entusiast og var den første der introducerede mig til stereo og store vellydende højttalere. En virkelig rar mand. Omvendt kunne vi også introducere den nymodens teknologi i Storgården. Vi fik gårdens første fjernsyn og da det rygtedes var trappen foran vores dør tæt pakket med unger der skulle se den lille sputnik på fjernsynsskærmen efter at apparatet var slukket, eller skæve med på Andy Pandy eller Jørgen Klevin.

Livet i lejligheden

De to små værelser blev en vidunderlig ramme om livet med far, mor og først to, senere tre børn. Far sejlede jo meget af tiden og det gav anledning til en pudsig misforståelse. Min mor fik ofte besøg af sin bror Torben, som var brandmand på Tomsgårdsvej brandstation. Han kiggede ofte ind for en kop morgenkaffe når han kørte hjem efter vagt på brandstationen tidligt om morgenen. Vores nabo fru Helleman så ham ikke når han kom tidligt om morgenen, kun når han ved 9 tiden om morgenen igen forlod lejligheden for at fortsætte hjem til Lyngby på cykel. Fru Helleman mente derfor at min mor havde haft herrebesøg natten over og det var jo ikke pænt over for min far der sejlede i de varme lande. Det bekendtgjorde fru Helleman over for min mor med en syngende lussing! Senere fik mine forældre dog hævn da de efter en tur til Jylland kom hjem sent om aftenen med en stor sæk kartofler. Den tabte de på trappen hvorved de springende kartofter vakte stort postyr ned gennem opgangen. Lejligheden blev brugt til mange ting. Som tidligere beskrevet havde vi et vidunderligt mørkekammer i badeværelser med bord over badekarret. Vi byggede også en båd i lejligheden. Faktisk en rimelig stor robåd der senere fik navnet ”Søhesten” Spanter og planker blev bøjet i lejligheden over søm min far slog ned i gulvet. Det viste sig dog at vi aldrig ville være i stand til at få båden ud af lejligheden, hvorfor vi måtte forlægge byggeprojektet til garagen. Der blev båden til gengæld bygget færdig og blev en flydende stolthed på Præstø Fjord hvor vi havde sommerhus. A pro Pos både byggede vi modelbåde på altanen. Min båd var en smuk sejlbåd der blev søsat i Emdrup Sø og som har overlevet til den dag i dag. Anderledes gik det med min legekammerat Niels’ båd ”Absalon” der sank under sin jomfrurejse ligeledes på Emdrup Sø. Livet i Storgården gik mellem leg, skole og hjælp i hjemmet. Fx glemmer jeg aldrig vaskekælderen med gruekedler, Vølund vaskemaskiner med en snabelagtig åbning i den ene ende hvorfra vandet væltede ud på gulvet efter vask, et stort sulekar der blev brugt til skylning og hvor jeg altid fik æren af at hive træproppen ud efter skylning og endelig de store hyggeligt knagende rullemaskiner, hvor man skulle huske aldrig at rulle et par nylonstrømper. Hvert år oplevede vi en af årets absolutte højdepunkter; nytårsfyrværkeriet. Ikke fordi vi havde så meget krudt selv, men fordi vi 1. nytårsdag tidligt om morgenen gik ud og samlede fusere og tabt fyrværkeri sammen. Det blev til adskillige kilo der blev rullet op hvorefter krudtet blev samlet i en stor bunke. Sådan en bunke kunne snildt ryge en kælder til når den blev antændt i et cykelrum. Af og til fandt vi også regulære ubrugte kanonslag, tigerlyn, blåly og hvad de ellers hed. Dem fyrede vi også lystigt af i cykelkælderen. Det er et under at vi stadig har hørelsen i behold. Vi var også lidt onde med fyrværkeriet. I 110 boede en ældre mand - Bloch - der havde en hund Max. Hos ham smed vi en kineser ind gennem dørsprækken. Ikke klogt set i bakspejlet. Kælderrummene var altid spændende at lege i. Fx var der dømt total uhygge når Niels Spang Poulsen fra nr 100 i mørket spurgte med dyb stemme ”hvem har taget min lever?, hvem har taget min lever” og så pludselig råbte: ”Det har du”

Livet udenfor Storgården

Storgården lå i et stort relativt åbent kvarter med bebyggelser fra fyrrerne og halvtredserne, karakteristisk med store grønne områder i tilknytning til ejendommene og flere parker. Disse områder faldt naturligt ind i vores revir. Lersøparken havde gode fodboldbaner og kælkebaner om vinteren og i de nærliggende områder var der skolehaver, hvorfra vi hentede tonsvis af blomster og grøntsager hver sensommer. Emdrupsøen var som tidligere omtalt vores favoritplads for modelbådesejlads. Ved enkelte lejligheder gik turen til Lygten og rangerområdet ved Nørrebro station. Der kom vi ved et uheld til at slippe bremsen på en godsvogn der satte sig i bevægelse og fortsatte gud ved hvorhen over godsterrænet. Vi læste dog aldrig noget i aviserne om det!. Min morfar og mormor levede på Østerbro og derfor var det en helt naturlig ting at vi, dvs min mor, Jeanne og jeg vandrede den lange vej ad Tagensvej over Allersrogade og Rovsingsgade til Vibenhus runddel og videre til Østerbrogade og Løgstørgade hvor bedsteforældrene levede. Egentlig husker jeg ikke at vi nogensinde klagede over denne gåtur. Det var jo bare hyggeligt og vi havde ben at gå på. I det nærmeste nabolag legede vi i Abbers have. Aner ikke hvorfra navnet kom, men det var en have bag inspektørboligen på Bispebjerg Skole. Den have var vores foretrukne ceremonielle begravelsesplads for dødfundne fugle. Nabogårdene dvs Vinkelgården på den anden side af Tomsgårdsvej og gården ved hovmestervej og Tingskrivervej var sjældent besøgt. Områderne var nærmest fjendeland og der førtes ofte deciderede gårdkrige med dem med lange tornegrene og piske. Selvfølgelig også sneboldkampe om vinteren. Jeg husker specielt at Tingskrivervej havde en led knægt der hed Bo. Han førte altid an i kampene. Også Jørgen Koch var en hård negl der exelerede i at dreje ens tommelfinger ind under urremmen. Ellers kunne vi fra gadealtanen følge med i det blomstrende forretningsliv på den anden side. Der var en bager på hjørnet til Gravervænget med udsøgte studenterbrød. Der var en slagter/viktualieforretning der fik leveret hele grisesider af en lille blodig mand med hætte på og slør over nakken. Der var et ismejeri der fik leveret store isblokke mhp videresalg til os og hvor konen formentlig tog gas. I hvert fald kom der en blå vogn og luftede ud og derefter så vi ikke konen igen. Nede i den høje ende, mod Frederiksborgvej lå der et lille hus med en grønthandler ”Renate”. Jeg glemmer aldrig duften af friske røgede sild på disken. Om vinteren gik vi tit over på Ringertoften, hvor der blev indrettet skøjtebane hvert år. Jeg var ikke ligefrem en super atlet så det med skøjteløb var ikke min kop te. Det hjalp heller ikke at mine forældre insisterede på at jeg havde en stor pude spændt på bagdelen og at jeg kun fik adgang til et par gamle spændeskøjter.

Katastrofer i omverdenen

Midt i vores dejlige beskyttede liv i Storgården fik vi af og til et indtryk af en voldsom verden udenfor. Vi hørte og følte det enorme brag da Valby gasværk sprang i luften. Husker at privatbiler susede forbi på vej til Bispebjerg Hospital med sårede. Bl.a. en hvor vi i hvert fald bildte os ind at øjet hang helt nede på kinden af den sårede. Også en kæmpebrand i frihavnens pakhuse fik vores opmærksomhed. Vi var jo så heldige at bo i nærheden af Tomsgårdens brandstation så det var jo bare om at springe på cyklerne og følge med efter røgskyen i horisonten. Da politimorderen henrettede 4 politibetjente i 1965 sad vi på hjørnet af Tomsgårdsvej og Frederiksborgvej og holdt øje med om den efterlyste flugtbil skulle finde vej omkring Storgården. Der var både drama og gys i luften. Vi oplevede også en rigtig tragedie i Storgården få år efter at vi var flyttet derfra. Hr og Fru Hjort (Hjortefar og Hjortemor) fra nr 84 omkom da et Sterling Airways fly havarerede i Therans luthavn i 1974.

En stor tak

Først og fremmest en kæmpe tak til Steffen Møller og Tommy for deres ildsjæle arbejde med at etablere og redigere den fantastiske hjemmeside der gav mig inspiration til dette skriv. Jeg vil senere skrive om mine 9 år på Bispebjerg Skole. Også en tak til de kammerater jeg husker og som var en del af en fantastisk barndom i storgården:

Majbritt (70), Topper, Dan og Allan TJernia, Per og Lone Birkehøj Nielsen (84), Tutter (92?), Michael Werner, Jørgen Werner (92?), Fini og Steen Hovgård (90), Bent Bach Sørensen (røde bent)(94), Bendt Grelck Larsen (krølle bendt) og Bitten (98?) karin, Ebbe Ravn, Ebbe Henningsen, Steffen Møller, Rene Højgård Henriksen og Connie (110), Torben Gress, Jørgen Spang Poulsen og Anette (100) min søster Jeanne og bror Ole og selvfølgelig mine forældre der nu lever sunde og raske i Hirtshals

Erik Kehn Jensen, Kastrup  22/3/2014

Steffen Møller skriver: 


Storgården er beliggende langs Tomsgårdsvej, på strækningen fra Frederiksborgvej til Hovmestervej, og er opført i 1935. Storgården er tegnet af arkitekterne Povl Baumann og Knud Hansen. Huset er i 5 etager, ca. 280 m langt, opført i gule sten og med et karakteristisk mønster af frithængende sydvendte altaner mod gårdsiden. Bygningen følger Tomgårdsvejs svage bue mod øst. Mod gadesiden var der tidligere køkkenaltaner. Disse er desværre blevet fjernet. Bygningens funktionalistiske udformning, herunder de karakteristiske altaner, tilfører bygningen en monumental karakter, og i de følgende årtier efter opførelsen, stod Storgården som et symbol på det moderne etagehus.




Torben Gress

STORGÅRDEN - min barndomsbygning

Storgården, som ligger på Tomsgårdsvej var for os børn et meget, meget langt hus med 4 etager og en hel masse opgange, startende ved Hovmestervej nr. 70 og sluttende ved Frederiksborgvej med nr. 110.
Lejlighederne var ikke særlig store - hovedsalig på 2 værelser, men de der var "heldige" havde en 2,5 vær. Der var et lille toilet med siddebadekar og et indbygget klædeskab i en af stuerne. Der manglede ikke noget til den lille familie. Alle havde en lille altan ud mod gården, hvor der lige var plads til bord og 3-4 stole. Her var der om sommeren så "dømt hygge" med blomster i altankasserne og farverige stofmarkiser (det var tiden før alle fik opsat deres egen parabolantenne).
Der var en lind strøm af turistbusser hver sommer, der stoppede for enden ved Hovmestervej, så gæsterne kunne komme ud og tage fotos af det MEGET LANGE OG FLOTTE HUS med alle de flotte farver, blomster osv. Andre steder var husene større, men ikke på den "led" på langs, fik vi altid at vide.
Vi børn legede røvere og soldater på de 2 store græsplæner, der var i hver ende og især ned mod nr. 70 var der en slags klatremur som gav anledning til mange "knæsår", når den skulle forceres for at erobre fjendens fæstning.
Skolens pigeboldspils plæne lå med højt hegn om, som en slags lokkende og indbydende plæne, som vi drenge godt kunne se mange andre muligheder i. Vi forcerede da derfor ofte det 5 m. høje hegn og med fodboldstøvler og korte bukser blev spillet sat i gang lige indtil skolens skolebetjent meldte sin ankomst - og så gik det stærkt den modsatte vej.
Omkring 1963 blev det så vedtaget, at vores 2 græsplæner skulle inddrages til parkeringspladser og der skulle bygges garageanlæg med 1 meter højt stålhegn og pigtråd ovenpå ved kanten ned til kørevejen.
Vores legeplads havde taget en ny form/drejning. Nu blev der spillet fodbold på toppen af garageanlægget på asfalten lige indtil bolden enten røg ned på selve kørevejen eller ramte pigtråden og dermed brat satte en stopper for den slags kamp.
Vi fik ofte besøg af fodboldinteresserede drenge fra nabogårdene, og når alt flaskede sig, var der ligefrem store turneringer, der kunne afvikles. Når ikke fodbolden rullede, cyklede vi rundt om huset på tid, spillede badminton, og de mørke kældergange blev senere brugt til de lidt mere uhyggelige lege, man kunne finde på med - "et tagfat" - osv.
Vi var fra vores klasse 3 drenge der boede i storgården og alle i den ende, som vender ud mod Frederiksborgvej. Hvis man var kommet sent op og skulle i skole, kunne man lige nå det, selvom klokken ringede ind kl. 8,00, hvis man benyttede lærerporten ved Frederiksborgvej og ikke blev opdaget på indersiden af gårdvagten, - ja der er mange gode minder, som kunne skrives mere om, og gården er der stadig om end den ser meget sølle ud idag, med store containere og port i hver ende samt knap så mange blomster og farver, og nu med de for nogle så nødvendige tv-antenner stikkende ud her og der.
Min familie boede i Storgården indtil 2006, og jeg kan da naturligvis ikke lade være med at se ind til lejlighedens vinduer, når min vej falder forbi der, hvor det hele startede, - lige over for Bispebjerg skole.
Torben Gress


--------------------------------------------------------------------------------------------
 

Bendt Bach Sørensen skriver:

Jeg boede i Storgården nr. 94 og kan huske Torben Gress i nr. 106 hvis jeg husker ret. Er født i 1952 og flyttede fra Storgården 1. februar 1968.

Hej Steffen

Vedr: Storgården som jeg tror at kan huske.

Når jeg tænker tilbage, var det en god tid, der var altid nogen at lege med, det var små lejligheder men vi fandt altid sammen  os der boede der.

Vi spillede masser af fodbold, vi spillede rundbold, langbold, stikbold. Flere slags skjul, fangeleg, hoppe i elastik, sjippe bue, hinkerude, her startede vi med et kosteskaft men øvelse endte med at skaftet blev lagt ved siden af.  Rulleskøjteløb var også sjovt bortset fra at jeg kun havde et par med jernruller, og når det blev vinter med frost så blev Ringertoften vandet så der var en god skøjtebane, det var sku´fantastisk, at man gjorde dette muligt.

I  Storgården  fik vi også mulighed for en slags ungdomshus, der blev lavet bar, der blev lagt lidt gulvtæppe og en lille pladespiller også og det foregik i kælderen, det var sku´sjovt og glemmer det aldrig.

Hvordan er livet gået for alle fra den tid?

Lige til dig Steffen. Købmand Clausen, bydreng, Niels i lære og øl smøger og kælderlokalet, det var sjovt og hyggeligt.

Her kommer en liste med navne og numre efter bedste evne, (70-110).

Nr. 70-Lars-Majbritt, Nr.72 Hanne Thomsen - Annegrethe + storesøster ,Nr. 74 (Topper)Nr. 76 Allan og Finn Tcernia) Nr.78 Allan og William (viceværtssønner).  Nr.80 Marianne Rasmussen-Nr.82  Lone Tjekow – Nr 84, ingen her og nu, Nr.86 Niels (Buller) gik til karate. Nr.88 Rigmor Olsen, hvem jeg fik en konfirmationsgave af en singleplade som jeg stadig har ( The Rolling Stones/19.th. Nervous brake down og b side As tears go by. Hun passede mine søstre.

Nr.90  Erik og Marianne eller Jeanne de første der fik TV.  Nr.92 Jette hun passede også mine søstre. Nr.94 Jeg selv. Nr.96 Marianne Steen, Nr.98 Jørgen og Michael Werner. Nr 100 Jørgen,Anette og Niels Spang Poulsen og en som hed Lise. Nr. 102 Ebbe og Per Henriksen (Hest), Kim og Rolf Engell, Pierre og Mikala Honore, Nr 104 blank måske Bent Larsen, Nr. 106 Torben Gress , Nr. 108 Tutter og en bror Dan og en mere. Nr.110 En der hed Annie og  Connie/Rene Henriksen.

Foto formentlig fra 50'erne - bemærk pigerne ved gyngestativet og drengene står i baggrunden.
 

Tommy Skov skriver:

Omkring 1960 stod vi drenge som oftest på hjørnet af Tingskrivervej og Hovmestervej og kunne se den lille mur som lå foran den lange bygning Storgården.
Pludselig kunne man en sommerdag se en turistbus fyldt med japanere stoppe og ud kom de så med næsten hvert deres fotoapparat i hånden - tog nogle billeder af den lange bygning og også af os drenge. Så blev der trykket på en knap på apparatet og 30 sekunder efter var billedet fremkaldt - fantastisk, når vi andre stadig rendte rundte med et apparat med sort/hvid strimmel eller enkelte med et KODAK Instamatic med lukket kassette og farvefilm 12 billeder.
På hjørnet i rundingen Hovmestervej/Tomsgårdsvej lå herrefrisøren. Her var ikke tidsbestilling, så ofte sad man laang tid og ventede på rad og række. Vi børn blev sat op på et indskudt bræt i frisørstolen - fik et klæde omkring hals og den øvrige krop og så en gang vat omkring halsen. Frisøren var en korpulent mørkhåret mand i hvid kittel, som med sammenknebne øjne svang saksen eller maskinen, hvis man skulle plysses. Lokalet duftede af brillantine og brylcreme mens hårmanken forsvandt ned på gulvet.
Mener også at direktøren for TV2/Lorry Dan Tschernia boede i Storgården.
Min tante og onkel boede i Storgården og havde en sort "whiskyhund" Max. Min onkel var udlært billedskærer og sad nu hjemme og stansede diverse kravlenisser ud i pap. Vores hjem var til tider overbroderet op til jul med kravlenisser og engle, som blev sat op med nåle, som blev puttet ned i et lille rør på et skaft og med et slag på skaftet sad nålen vandret i væggen.
Da tyskerne besatte Danmark under 2. verdenskrig blev der engang skudt gennem min tante og onkels køkkenvindue, og kuglen ramte køkkenvæggen - heldigvis ingen tilskadekomne.
Der var en årrække med flere gadekampe og her kæmpede en lille gruppe fra Storgården forgæves (de var færre børn/unge) mod os fra Tingskrivervej og Hovmestervej, hvor våbene var køller lavet af afskrællede juletræer eller malede skjolde fra smørtønden hos IRMA og så en bambusbind med et stykke pap som håndbeskytter. Vi små drenge på omkring 10-12 år måtte ikke være med. Heldigvis var det mere leg end alvorlige skrammer !
En yndet sport var om vinteren at lave snebolde og gemme sig bag den omtalte lille mur i Storgården ud til Hovmestervej, og når så en person gik forbi på fortovet, blev der sendt en del snebolde efter personen mens vi dukkede os ned bag muren. Jeg legede en del med andre fra klassen - fodbold eller kortspil og havde i en periode en kæreste, som boede i Storgården.


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Grundtvigs Kirke





Grundtvigs Kirke

Steffen skriver:

Mange af os blev konfirmeret i Grundtvigs Kirke. Kirken blev også brugt som omdrejningspunkt for sidste skoledag før juleferien. Der var Luciaoptog selvom Lucia dagen er den 13. december - alt i alt en meget stemningsfuld dag, som kunne bringe en i yderligere julestemning.

Luciaoptog

Det skulle efter sigende være tyske håndværkere fra Rhinland, som sidst i 1600 tallet tog skikken med til Skandinavien. På det tidspunkt var 13. december årets korteste dag. Dette ændrede sig i 1753 med indførelsen af den Gregorianske kalender, hvor man fjernede 11 dage, og herefter blev den 21. december årets korteste dag. Der er mange svenske myter om natten til den 13. december. Det var en lang mørk nat, hvor nogle folk var bange for trolde, jætter, varulve m.m. Men i det katolske Sverige blev den 13. december også starten på julefasten.




Andelsboligforeningen 'På Bjerget'.

-------------------------------------------------------------------------
Bispeparken



Bispeparken stod færdig i 1941 var det Skandinaviens største samlede boligbyggeri. FSB Foreningen Socialt Boligbyggeri stod bag med konceptet: lav husleje og boliger som fulgte den sociale udvikling. Alle lejligheder har karnap og altan og der er anlagt grønne områder.
Her var også en ungdomsklub, som vi var en del som tilbragte nogle timer i.
----------------------------------------------------
Birkedommervej

1970

Bemærk skomager Pepe til venstre. Hans lille værksted i kælderen. Frederiksborgvej på tværs og så Tagensbo Kirke (færdigbygget 1969) til højre i baggrunden.

Tak til Lene Langkilde for lån af foto.     

Tommy Skov beretter:

På denne strækning lå en skomager i kælderen og på modsatte side ligger den dag idag cafe Tomsgaarden.

Jeg var 13-14 år og bydreng  lige om hjørnet i ismejeriet lige overfor Bispebjerg bio. kl ca 0530 startede jeg min morgentur på bl.a Birkedommervej samt i fuglekvarteret. Husker en morgen hvor en fuld mand havde lagt sig til at sove i opgangen - det var ikke særlig sjovt i halvmørke at bevæge sig over ham og videre op i opgangen. Som sagt morgenbrødsuddeling mandag til fredag lige før mødetid i skolen og tirsdag og fredag eftermiddag egentlig bytur med div. varer mest øl og vand på den obligatoriske Long John og så op på 4. sal med 50 øl som jeg måske hev op af kassen efter at have  fjernet de tomme under køkkenvasken. Hårdt arbejde husker jeg og så måske uden drikkepenge. Husker også at jeg engang imellem kørte med 4 kasser øl til betjentstuen i Idrætsparken, hvor kontrollørerne holdt til. Ægteparret som havde ismejeriet var flinke men også meget påholdende også overfor mig og der vankede stort set ikke noget ud over lønnen og drikkepengene.

------------------------------------------------------------------

Charlotte Muncks Vej


---------------------------------------------------------------

Frederiksborgvej



Linie 19 på vej mod byen. Til venstre Bispebjerg kirkegaard og til højre Bispeparken.

Apoteket Rosen på hjørnet af Frederiksborgvej og Tuborgvej

Bageren - Krydset Frederiksborgvej/Hovmestervej

Tommy Skov skriver:

Jeg husker som barn, at ejendommen Frederiksborgvej/Hovmestervej og Tingskrivervej var ejet af PFA. Administrator var en hr. Vogel - en lille mand, som selv gik rundt med giroindbetalingerne til hver enkelt lejer for at spare penge. Huslejen var i midt-halvtredserne under kr. 200,- for en 2-vær. på ca 48 kvm. Hr. Vogel fik iøvrigt en søn, Carsten Vogel som blev kendt for sin saxofon og andre instrumenter i gruppen BURNING RED IVANHOE.  

Visitkortet fra KKKK er min erindring om, at der blev brugt koks til opvarmning. Der var lavet et hul i asfalten i gården bag ved Ismejeriet (Koch), hvor den store kul- og koks bil lige kunne komme gennem porten ved TAGA blomster (se næste billede, hvor de sort/blå altaner slutter til venstre) og læsse koksene af i hullet ned til varmecentralen.




Denne bygning på Frederiksborgvej havde bagside mod skolens sportsplads. Der lå flere foretninger, som grønthandler, mejeri, TAGAblomster, bager, tobak, bank m.fl.


Her en mulig filmplakat fra sidst i 50'erne. 

Lene Langkilde årg. 1956 har venligst tilsendt os hendes biograf billeter fra 1963 og 1964.

Milow radio på hjørnet af Landsdommervej/Frederiksborgvej.Tidligere hed forretningen ALTI Radio. På hjørnet stod også en pølsevogn. Ved siden af den lille kiosk og Bispebjerg Bio samt urmageren og Viggo's vinstue På 1. sal lå fødeklinikken.

Cafe Bondestuen, som fik besøg af klunsere og folk som lige havde været henne på Rodekontoret og betalt kildeskat samt andre, som lige ville klare "verdenssituationen".

---------------------------------------------------------------------
Frimestervej

--------------------------------------------------------------------------
Gravervænget

--------------------------------------------------------------------------------


Hyrdevangen

Efterslægten

Efterslægtselskabets Skole blev stiftet af Selskabet for Efterslægten som en realskole og begyndte undervisningen 3. januar1787. 1886 blev de første studenter dimitteret derfra, og 1909 indgik skolen i De Forenede Skoler. 1919 blev den overtaget af Københavns Kommune og fra 1958 optog skolen også piger. 1991 skiftede skolen navn til HF-Centret Efterslægten og 1993 ophørte gymnasielinjen. Skolens motto: Non nobis (latin: ikke for vor egen skyld).

Skolen blev etableret i København som borgerlig realskole for drenge 4. marts1786 på initiativ af Selskabet for Efterslægten, der var stiftet året før af bl.a. Johan Clemens Tode, Edvard Storm og Rasmus Nyerup. Formålet for selskab og skole var i filantropisk ånd at danne nyttige borgere, der var duelige også i det praktiske liv. Under Storms ledelse undervistes bl.a. i tegning, fysisk træning og moderne fremmedsprog, mens udenadslære og korporlig afstraffelse ikke blev praktiseret på skolen. Adam Oehlenschläger har beskrevet sin skolegang her med stor tilfredshed. Skolens særpræg blev mindre udtalt, da den i 1881 besluttede at optage latinklasser og siden hen fortsatte som gymnasieskole.

Fra 1790 havde Efterslægtselskabet til huse i en smuk renæssancebygning på Østergade, i 1913 nedrevet af grossererA.C. Illum for at give plads til Illum. Nedrivningen var en af de begivenheder, der satte skub i bestræbelserne på at få en bygningsfredningslov, hvilket lykkedes i 1918.

Efter en årrække på Jacob Danefærds Vej på Frederiksberg flyttede skolen i 1940 til egen bygning i Utterslev. I dag HF-Centret Efterslægten.

-------------------------------------------------------------------------

Lersøparken

Stedet som både dengang og idag er et rart fristed, når der skal spilles fodbold eller bare ligge i græsset om sommeren eller kælke om vinteren i det bakkede terræn

Vinteren er på vej - måske også med sne

Her er et foto af datidens ski og stave. bindinger som passede til et par skistøvler med en varm sok og så nogle luffer - klar til at bestige Bispebjerg Bakke eller en tur over i Lersøparken, hvor man kunne få en laang tur ned ad bakken på skiene eller på kælken, som med høj fart nærmede sig hegnet med jernbanen på den anden side.Her var det ikke thermotøj eller flyverdragt som beskyttede een mod kulden---------------------------------------------------------------------------
LYGTEN



Lygten Station
Lygten som havde sit navn efter Lygtekroen og Lygteåen. Lygteåen som løb langs banen og som senere blev lagt spor til godstransport.
Hareskovbanen, som mange af os kender med det  den gamle interiør med træpaneler og høje stive ryglæn.
Banen blev anlagt i 1906 og nedlagt i 1976, da der kom en ny S-bane som førte udenom Lygten station. Først i 2002 blev bygningen anvendt til social- og kulturcenter for lokalbefolkningen.


Lygten Station




Så er der afgang mod Værløse




Lygten/Tagensvej

Hus fra Københavns Nordvest-kvarter til Den Gamle By.

I de kommende uger henter Den Gamle By et fint, tre-etagers hjørnehus fra hjørnet af Provstevej og Thorasvej i Københavns Nordvestkvarter.

Indmaden er dokumenteret og hentet til Århus, og nu er det karnap, tagværk, trapper, vinduer, skillevægge og ydermure, der står for tur og vil blive bragt til Den Gamle Bys magasin del for del. Huset fra Nordvestkvarteret skal indgå i den første etape af museets store projekt Den Moderne By, som er finansieret af A.P. Møllers Fonde. Det vil blive placeret som ét ud af fem huse i et havnegadekvarter, som det kan have set ud i 1970erne. Huset fra København vil sandsynligvis komme til at rumme et jazzværtshus og en eller to lejligheder.

----------------------------------------------------
Møntmestervej


------------------------------------------
Nøkkerosevej

KFUM Parken - klubhus

Tommy Skov skriver:
Ja, vi var rigtig mange som spillede fodbold i KFUM i slutningen af 50'erne og til midt i 60'erne. Det var også dengang KFUM spillede 1. divisionsfodbold.
Der var jo et kristent grundlag for klubben Kristlig Forening for Unge Mænd, hvilket betød, at vi ikke måtte spille kampe om søndagen i kirketiden. Uden at det havde den helt store betydning, så var der af og til bemærkninger fra modstandere, når de mødte op til kampe, om at vi måske var anderledes, men det fandt de hurtigt ud af ikke var tilfældet. Jeg har ofte hørt og selv fået en bemærkning fra en træner eller en voksen, at bandeord ville man ikke acceptere. I kantinen som vi havde fælles med BENHUR atletik var der i starten ikke skyggen af spiritus - ikke engang en lys øl kunne man købe.
Husker, at jeg sammen med Torben Gress og Steffen fra min klasse var til en hel del arrangementer i løbet af vinteren, hvor man indledte med en bøn, men ellers var der ikke meget kristen over arrangementerne, såvel som jeg aldrig oplevede nogen form for tvang med hensyn til at komme i kirken. Det var egentlig hyggeligt når sangstemmerne fra Parkdrengekoret "blandede" sig med råbene fra fodboldbanen. Fakta var, at vi drenge omkring  årene 1960 trods alt fik lidt opdragelse og respekt for en tid og et bestemt miljø.


--------------------------------------------------------------------

Nørrebrogade

den 13. august 2019

tekst mangler på grund af problemer med redigering af tekst iflg. udbyder af hjemmesiden

ENIGHEDEN SOM LUKKEDE i 1996 LÅ PÅ

ENIGHEDEN SOM LUKKEDE i 1996 LÅ PÅ "LYGTEN"

Gå på opdagelse i vores barndomskvarter


Her på siden vil vi løbende tilføje nye oplevelser i tekst og billeder af vores barndomskvarter.
Gensynsglæde er nøgleordet og med dit bidrag stort som småt får vi flere facetter lagt til - så tøv ikke, hvis du har et billede - en lille historie eller eventuelt en rettelse !!

Hvis du gerne vil navigere dig gennem byens gader og måske gense dit barndomshjem, skolen eller kvarteret, så gå ind på hjemmesiden

www.krak.dk

skriv på en adresse og klik på Gadeplan., så ligger hele København for dine fødder.

 
  😋🤪😀😮🙂

GRUNDTVIGSKOLEN


En del elever har haft deres skolegang både på Bispebjerg Skole og Grundvigskolen.
Poul Erik Waldhauer har lavet en ganske glimrende hjemmeside. Redaktionen har indgået et samarbejde, så hvis der dukker interessante ting op af fælles interesse, vil det fremgå af vores hjemmesider. Du har måske allerede dit input klar til Poul Erik, så hold dig ikke tilbage. Han vil rigtig gerne modtage dit indlæg til hjemmesiden.

http://www.grundtvigskolen-nv.dk


........................................................................

LOKALHISTORIE

Måske vil du vide mere om Bispebjerg/Utterslev/Brønshøj

http://www.lokalhistorie.webbyen.dk
http://www.agendaforening-nordvest.dk
http://www.jensvbruun.net
http://www.mediemogens.dk



ET UDSNIT AF FORRETNINGERNE OG ANNONCE I SKOLEBLADET

ET UDSNIT AF FORRETNINGERNE OG ANNONCE I SKOLEBLADET

Meget mere materiale til denne side kommer i nærmeste fremtid.
Det er måske dig som bidrager - hold dig ikke tilbage med historier eller dine egne billeder - måske har du kommentarer til nuværende tekst og billeder. 



Billedet viser forsiden af et telegram, som vi sikkert er mange, der husker fra konfirmations dagen, når vi havde været i Grundtvigskirken, Tagensbo Kirke eller Utterslev kirke og bagefter læste de mange kort og telegrammer.







Telegram på konfirmationsdagen

Telegram på konfirmationsdagen

Comments

05.03.2022 18:29

Kim Schmidt Larsen

Hejsa. Er der nogen på denne her side som kan fortælle mig hvad der er sket med Niels Spang Poulsen. Jeg var venner med ham i mange år og arbejdede sammen med ham i Lærernes indkøbs central.

05.03.2022 19:00

Tommy - redaktør

Niels døde 11.9.2009 og boede senest Landsdommervej 7, 2. th. 2400 NV

26.02.2018 17:54

Allan Bjarnø Jensen, Karlslunde Strand

Dejlig hjemmeside. Jeg er en af Viceværtens sønner Allan, William er min storebror. Jeg kan gendkende det hele - ja! det var lidt sjovt at gården delte ved 90. Har lige købt ny bil af Leif fra 82.

04.06.2017 20:26

Ritva Kortsen

Jeg søger navnet på en fødeklinik, der lå på hjørnet af Landsdommervej, Lygten og Tagensvej. Håber et positivt svar😀😀

02.05.2017 19:07

toni gert nielsen

der er fra mine drenge år

21.05.2016 19:26

Erik Olsen

Hvis der måske er nogen der kendte dem - har jeg billeder. Og så vil jeg naturligvis gerne kontaktes. Vh Erik

21.05.2016 19:25

Erik Olsen

Hej - jeg slægstforsker og ved at min farmors søster Ellen Kathrine kaldet Kathe Pedersen og hendes mand Valdemar Petersen har boet i 6o erne og frem til 1990/1971 på Birkedom-mervej, datter Else

06.02.2016 17:18

steen.b.clausen

Hvor finder jeg skolepatruljens udstyr fra 1960erne og 1970erne.
Jeg kunne godt tænke at eje det
Vil i skrive et svar tilbage

03.02.2016 15:45

Gert Gavik

Jeg boede i Filosofvænget. Startede på Bispebjerg skole, men flyttede til Holbergskolen da den blev færdig. Jeg vil gerne rose for det fine stykke arbejde.

03.02.2016 16:27

Tommy - redaktør

Hej Gert. Tak for rosende omtale. Netop denne side mangler dog opdatering af flere gadenavne, men det kommer på et tidspunkt.

16.03.2015 18:37

Signe Blasone

Sjovt at nogle kaldte gården "rød". Vi som boede lige overfor på modsatte hjørne, kaldte den for "den sorte gård" på gr. af gårdens sorte port.

16.03.2015 09:56

Erna K Hansen årgang 1941-51

Hej igen Charlotte prøv Jordemoderforeningen
Sankt Annæ Plads 30,1250 Kbh K
Tlf 46953400 sek@jordemoderforeningen.dk
Stiftet 1902, har sikkert gemt div opl Erna

Seneste kommentarer

04.12 | 23:33

I 1 række ved siden af Inge sidder Mette. Jeg er selv i 2.række mellem Maybritt Jansen ( min bedste veninde) og Majbrit Alsing. Birgit Sølling Andersen, nu Olsen

09.11 | 18:03

Hej Tommy
Hyggeligt at hjemmesiden stadig eksisterer
Ærgerligt at alle de fotos, der hørte til mit indlæg er væk. Tak fordi du stadig hilder gang i alle minderne. Jeg er efterhånden fyldt 88 år🙋‍♀️

08.11 | 16:35

Det er fru Blell det står på den anden side og min søster Lykke Susanne Hansen der står helt øverst i højre side oven over fru Sand

24.10 | 16:24

Hej. HAUGLAND (var nordmand og flittig ryger) havde jeg i gymnastik og dem som ikke kunne risikerede at få et frimærke med flad hånd på ryggen. Har aldrig hørt om Kruse, ligeså !

Del siden