VIDSTE DU DET ?

BISPEBJERG SKOLE VAR DEN FØRSTE KØBENHAVNSKE SKOLE, DER FIK EGEN SPORTSPLADS. DEN LÅ PÅ DEN ANDEN SIDE AF FREDERIKSBORGVEJ OMGIVET AF KOLONIHAVER, DET VAR EN SPORTSPLADS MAN VAR STOLT AF. DEN LÅ DER HVOR GRUNDTVIGSKOLEN (TAGENSBO SKOLE) LIGGER IDAG. DERFOR VAR GRUNDTVIGSKOLEN IKKE SÆRLIG POPULÆR, DA DEN BLEV BYGGET.

I 1936-37 ANLAGDES DE NUVÆRENDE BANER - DE SOM KALDTES "DRENGENES IDRÆTSANLÆG" OG DE KOM TIL AT DANNE MØNSTER FOR SENERE ANLÆG VED ANDRE KØBENHAVNSKE SKOLER.

Lersøparken

Ja, vi var rigtig mange i klassen som spillede fodbold i vores fritid
her en holdopstilling som jeg har fundet frem. Bemærk klubnavnene ud for enkelte - jo, vi var mange som spillede fodbold i en klub.Ofte mødtes vi i Lersøparken og øvede os og det blev til enkelte kampe mod andre. Det var her Bispebjerg boldklub og Boldklubben Stefan (legendariske Ole Madsen) holdt til.

Klubforbold m.m.

Vi var rigtig mange som spillede i klub. Selv var jeg måske den der var mest fodboldtosset og brugte næsten al min fritid på fodbold. Udover Bispebjerg boldklub og Stefan, som holdt til i Lersøparken var nærmeste klub vel Brønshøj Boldklub (hvepsene), som holdt til ved Utterslev mose. Imidlertid havde klubben så stor succes i slutningen af 50'erne, at de få baner og det beskedne træhus ikke kunne rumme flere nye. Boldklubben KFUM, som spillede i landets bedste række tiltrak flere fra klassen. I starten måtte vi ikke spille i kirketiden i Emdrupparken om søndagen, når Parkdrengekoret sang i den lille trækirke. Vi skulle opføre os ordentligt og bandede man, så var der straks en voksen som stak hovedet ind i omklædningsrummet med en alvorlig bemærkning. I det lille cafeteria som man delte med atletikklubben Ben Hur var der i de første år intet øl-salg. Senere kunne man dog købe lys øl. Torben Gress, Steffen og jeg deltog i mange klubaftener om vinteren med sang og smalfilm. Franz Ifanger spillede i B1903 og det var ham som lokkede mig til klubben, hvor også Peter Normann kom til.
Jeg havde så det held og lidt talent som gjorde, at jeg skiftevis spillede på 1.-2. drenge og junior bl.a. sammen med Poul Erik Thygesen (Woller) (ref. ovennævnte artikel) som kom fra Gentofte-Vangede boldklub og scorede et hav af mål der. Endvidere Svend Andresen og Poul Åbling samt Birger Jensen (målmand) - alle 4 senere landsholdspillere og nogle professionelle i udlandet. Specielt husker jeg tydeligt Birger Jensen, som boede i NV, han var bydreng hos den lokale købmand på Tomsgårdsvej, hvor han kørte på en long-john . Til kampene på 2. holdet, hvor jeg var anfører  havde jeg mit hyr med Birger Jensens til tider voldsomme temperament. Engang blev han så sur, at han i en kamp mod Avarta i Rødovre, sparkede bolden op i træerne, hvor den blev hængende. Han spillede i mange år i Club Brügge, hvor han var en fremragende målmand. Allerede dengang havde B1903 det krav også i ungdomsrækkerne at udeblev man fra blot een træning de 2 gange om ugen uden "tilladelse", ja, så blev man "sat af". Min start i banken i 1967 gjorde, at aftenåbningen der, missede jeg ofte een træning, da der var langt fra Nørrebro på knallert til Lyngbyvej. Så det blev 3. ynglinge - dog med 3 træningskampe på 1. ynglinge med bl.a. Benno Larsen (målmand) - jeg arbejdede pudsigt nok sammen med hans bror i banken samt Steen Rømer og Benny Johansen - sidstnævnte senere træner for  bl.a. B1903 og FCK. Benno Larsen og Steen Rømer også landsholdsspillere.
Enkelte andre i vores klasse spillede i AB, Union, FIX, og HB samt Bispebjerg.
Ja, meget er sket siden amatørdagene, hvor støvlerne i 50'erne var med 6 knopper sømmet fast og særdeles farlige hvis sømmet ragede udenfor - og så den "stive tå" i spidsen af støvlen, som var en "tåhyler" værdig. Jeg husker, mine "tåhylerstøvler" blev sat i kommission hos den lokale skomager, som holdt til i en lille forretning i Bispeparken ved Uglen på hjørnet af Frederiksborgvej og Tuborgvej. Det var normalt at sætte sine ting til salg via nogle forretninger. Varen var i kommission, som betød at forretningen fik en andel af salgsprisen. Nu vi er ved fodbold, så ej at forglemme læderfodbolden med gummiblære som man slog en knude på og så lukkede med læderstrop. Bolden var som regel ikke specielt rund og fløj underligt i luften. Ja, og så gjorde det faktisk ondt, når man headede til bolden og ramte læderstroppen.
Jeg vil lige nævne, at sportspladsen som skolen brugte og tilhørte Kbhvns kommune blev brugt flittigt af os drenge, hvor vi kunne komme op på 28 knægte, som knoklede rundt i timer. Der var stort set fodbold på sportspladsen hver dag. Selv kunne jeg finde på alene med en bold at "afreagere" der, når landsholdet havde tabt og ofte måtte min mor råbe, at der var aftensmad, mens jeg blot sagde: "jeg kommer nu", og glemte alt om det - indtil min far med meget høj og bestemt råb fik mig til at vælge maden. ja, det var så intenst fra min side, at jeg engang smed isterninger i den meget varme suppe for hurtigere at kunne spise og komme tilbage til fodboldkampen. Det var iøvrigt ulovligt at spille fodbold på sportspladsen, som var indhegnet og aflåst. Jeg har været med til et par gange, at 2 politibetjente i sort uniform med kasket med hvid top og sorte blanke sko, pludselig stod der og låste lågen op og vi drenge stormede gennem et lille hul i hegnet ved Tingskrivervej og enkelte kravlede over det 5-6 meter høje hegn - alle med røde kinder og bankende hjerter væk fra politiet. I vores egen gård som lå omkranset af sportspladsen Tingskrivervej/Hovmestervej/Frederiksborgvej var det ikke tilladt at spille fodbold og når det skete, så stod gårdmand "guffe" på sin altan lille og spinkel iført strikket hue og lange hår i næsen og så meget vred ud. Han skulle dog komme ned i gården, før vi stak af.Også Storgården blev brugt til lidt seriøst trilleri på den hårde asfalt og de små mål, som var stålrør. Lersøparken brugte vi også, hvor der var rigtige mål. Underligt nok kunne vi spille der uden at nogen greb ind. I skolen blev det kun til fodbold, når vi havde Mogens Kruse. Ja, og så sluttede vi iøvrigt vores skoletid inden realeksamen med en showkamp mod lærerne og en del af skolens 1200 elever rundt om banen ivrigt råbende !

Tommy

🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂🙂

KFUM

  KFUM Parken.

Et avisudklip vistnok fra 1964. Kig på de 3 unge mennesker.

Det er redaktøren (Tommy) i den stribede sweater og i midten Torben Gress i pæn jakke begge årgang 1957 samt yderst til højre i anorak Niels "Basse" Andersen årgang 1956.

Både Tommy og Torben spillede i KFUM

Idrætsdag 1952-53

Per Borch Hansen

årgang 1942 skriver:

Her er et billede fra idrætsdagen 1952-53 hvor realklassen spillede fodboldfinale og tabte til Sjællandsgade skole. Jeg står øverst til venstre. jeg kommer stadig sammen med en fra vinderholdet, vi blev soldaterkammerater. Vi lavede en sangkvartet som senere blev kaldt Mercurkvartetten med ugentlig udsendelse i Radio Mercur i en kort perode

Mere fodbold

mail 29.1.2018

Hej Tommy.

Du har fortalt, at du har misset, hvem det er på et billede. Billedet viser et fodboldhold. 

Jeg mener at kende ham, der står nummer fire fra venstre. Det er Jens Hagbo, som jeg gik i klasse med. Han spillede i Bispebjerg Boldklub.

Jens Hagbo startede derfor i første klasse i 1951 ligesom jeg selv.

Desværre kender jeg ikke de andre, og dermed heller ikke deres navne.

Håber, at det måske kan hjælpe Dig.

Mange hilsner fra

Bendt Nielsen

Jeg håber vi ses i år.

Boldklubben Stefan

Nogle er "tossede" andre er fodboldtossede

Jeg var selv blandt tilskuerne til denne kamp, hvor der vel var omkring nogle tusinde tilskuere - vi lokale håbede og troede, men ak..

Her uddrag fra kampen på DBU historie:

Drabelig pokal-gyser: B 93 reddede kun på sekunder sit pokalliv mod ”Stefan”

Året er 1965 og efter mange Stefaneres mening, det mest succesrige år i Stefans 20 årige historie.

Stefan var nu nået til 3. runde og skulle møde B 93 fra 1. division i Idrætsparken. Kampen startede som forventet med B 93 som de toneangivende og kom også foran efter 25 min. spil 1-0. Hvilket var resultatet ved pausen. Da Stefans spillere efterhånden havde vænnet sig til tempoet og atmosfæren, resulterede dette i flere målchancer, som alle dog blev misbrugt. I det 62 min. fik Stefan tilkendt et straffespark, men ak det blev brændt. Stadig 1-0 til B 93. Men i det 70 min. lykkedes det endeligt Stefan at udligne. 10 min. senere var bolden i B 93’s mål igen, men desværre blev det annulleret for off-side. I 87 min. lykkedes det Stefan at komme foran 2-1 og med kun få minutter tilbage af kampen. Efter et hjørnespark og med kun 30 sek. tilbage, ramte bolden en af Stefans spillere så uheldigt at den røg i mål, 2-2.

Kæmpe skuffelse hos både spillere og tilskuere. Stefan og B 93 skulle nu i 2 x 20 min. forlænget spilletid. Da der manglede 1 min. af den forlænget spilletid, fik B 93 hjørnespark og det utrolige igen. Situationen fra deres udlignende mål gentog sig, et selvmål til og 3-2 til B 93. Bolden blev kun lige givet op inden dommeren fløjtede kampen af.

Fodboldprogrammet er blot et blot eet af mine rigtig mange programmer.

redaktøren

lidt mere B1903

Her endnu et uddrag af nogle af mine fodboldprogrammer, som dagbladet BT udgav og som blev uddelt på kampdagen.

Programmet på billedet til venstre er med holdopstilling fra 29. marts 1969, hvor kampen blev spillet kl. 15,30.

Lidt sjovt at se holdopstillingen at jeg spillede 3 træningskampe på hold med Poul Erik Thygesen, Steen Rømer, Benno Larsen, Svend Andresen og Poul Åbling. I efteråret 1967 var min "karriere" rykket tilbage til 3. ynglinge, da jeg var startet i bank og ikke kunne passe min træning.

Der var ofte 2 kampe om søndagen i Idrætsparken - den 1. kamp med kampstart kl 13,00, 13,15 eller 13,30 og den 2. kamp blev spillet kl. 15,30 eller 16,00. Selvfølgelig var der enkelte kampe hverdage kl. 19,00. Husker, at Alliancens og Stævnets kampe altid blev spillet om aftenen med en fyldt Idrætspark.

Comments