Svømmeundervisning i Øbro Hallen.





Svømmeundervisningen foregik i Østerbro Svømmehal. Så vidt jeg husker, var det et tilbud, og undervisningen foregik efter skoletid. Det var Haugland, der stod for undervisningen, og jeg kan huske, at vandet var alt andet end varmt. Jeg mener, det var 17 grader, som var normen for vandtemperaturen i datidens svømmehaller. Uden for svømmehallen var der en pølsevogn, som vi frekventerede så godt som hver gang efter endt undervisning og med god appetit. Der er en speciel duft, stemning, når man en frostklar vinterdag nærmede sig en pølsevogn. Var der lavvande i kassen, kunne man jo altid nøjes med en krasser (pølsebrød med ketchup og sennep).

Det er hvad jeg husker - andre må rigtig gerne supplere med fakta, indtryk og minder.

Steffen





Jeg vil så lige supplere Steffens erindring.
Det var jo i sporvognens tid forreste vogn og bivognen og ofte stod vi lige bag ved vognstyreren.Dengang var det jo et "mandejob" og vognstyreren i grå uniform og fin kasket var skærmet af med en plade med reklamer. Et skilt med ca. teksten: Tale med vognstyreren er ikke tilladt under kørslen. Linie 16 kørte til byens centrum og derefter med linie 1 til svømmehallen. Jeg husker de første gange i svømmehallen, hvor vi blev sendt over på det "lave" for med korkbælte om livet og en korkplade mellem hænderne at holde kroppen ovenvande. Herefter kunne vi starte i det store bassin og flere af os tog diverse svømmemærker. Selv var jeg ikke god til at dykke, så da jeg skulle dykke ca 3 meter hang jeg lige i vandoverfladen og hev jernkæden op hvor krydsen var fastgjort til. Bagefter var der bad og det var sæbe og træuld. Nogle gange lykkedes det os at få Folkersen til at give en hotdog mens vi stod ved vognen nyvasket og med vådt hår fint redt med den obligatoriske stålkam.

Tommy

en lige-ud eller omstigning. bemærk de små vitser på bagsiden af en lige-ud. originale billetter i mine gemmer (Tommy)

en lige-ud eller omstigning. bemærk de små vitser på bagsiden af en lige-ud. originale billetter i mine gemmer (Tommy)

Overskrift 1

Comments

06.04.2018 08:01

Mariane Thorup

Hej ja vi kunne om sommeren komme til Bellahøj friluftsbad der tog jeg svømmemærker dejlig tid .

10.07.2015 23:55

Erna K Hansen 1941-1951

Jeg fik undervisn. 1944 i Øbrohallen, min legekammerat Grethe Groskopf & jeg cyklede dertil fra Ved Vigen 1. Grethe er på forside af Det Bedste i 1952.
Mvh Erna

Seneste kommentarer

04.12 | 23:33

I 1 række ved siden af Inge sidder Mette. Jeg er selv i 2.række mellem Maybritt Jansen ( min bedste veninde) og Majbrit Alsing. Birgit Sølling Andersen, nu Olsen

09.11 | 18:03

Hej Tommy
Hyggeligt at hjemmesiden stadig eksisterer
Ærgerligt at alle de fotos, der hørte til mit indlæg er væk. Tak fordi du stadig hilder gang i alle minderne. Jeg er efterhånden fyldt 88 år🙋‍♀️

08.11 | 16:35

Det er fru Blell det står på den anden side og min søster Lykke Susanne Hansen der står helt øverst i højre side oven over fru Sand

24.10 | 16:24

Hej. HAUGLAND (var nordmand og flittig ryger) havde jeg i gymnastik og dem som ikke kunne risikerede at få et frimærke med flad hånd på ryggen. Har aldrig hørt om Kruse, ligeså !

Del siden