FASTELAVN

Foto fra 60'erne - tøndeslagning i Storgården - tak til Erik Kehn Jensen årg 1960

Vi har nok allesammen deltaget i indtil flere fastelavnsarrangementer.

I vores boligforening som omkransede 3/4 af sportspladsen var det tradition, at holde fastelavnsfest for både børn og voksne.

På tæppebankestativerne i gården blev der ophængt en tønde og så gik det slag i slag - først med børnene og senere så de voksne.

Der var til børnene chokolade til kattekongen og dronningen og snaps til de voksne.

Selv var jeg heldig 2 gange at opnå status som kattekonge hos de voksne, dog først da jeg var flyttet hjemmefra, men bortset fra mit held, så syntes jeg, at det var et vældig flot arrangement og stort set det eneste samlingspunkt for alle beboere i årets løb.

Et år - af hvilken årsag, så var der ikke arrangeret en fastelavnsfest.

Så vi var nogle, som gik over til IRIS på hjørnet af Tingskrivervej og Hovmestervej og fik foræret tønde og vistnok også slik.

Vi fik samlet en større flok børn og så fik alle alligevel en god fastelavns søndag.

Du har måske også været heldig og udnævnt til kattekonge eller dronning ?

Bagefter den obligatoriske fastelavnsbolle og godtepose samt en rød pølse og præmie for bedst udklædte.

1966 - Bo Strarup, Torben Lange, Peder Mohr Olsen på Bispebjerg skole

Torben Lange boede iøvrigt i samme opgang på Tingskrivervej, som jeg. Hans far var politimand og havde en Morris 1000 - en slags stationcar, sort med lysebrune trærammer.

Men hvad hedder fastelavnsdagene så:

Fastelavnssøndag er dagen, hvor børnene klæder sig ud og slår katten af tønden. Det sker i boligforeninger, klubber, kirker m.m.

Fastelavns søndag hed førhen flæskesøndag, da det var sidste dag, man måtte spise kød.

Herefter følger fastelavns mandag, hvor man er klædt ud og her er det måske daginstitutioner og skoler som afholder tøndeslagning. bagefter går børnene rundt til boligerne i området med raslebøssen og synger: "Boller op, boller ned......"

Denne dag var også førhen helliget kødspisning og hed derfor flæskemandag.

Slå katten af tønden:

Fastelavnstiden var førhen fest for voksne inden faste, men det var også tiden, hvor man fordrev ondskaben symboliseret ved katten, som led en krank skæbne !

Fastelavnsriset ?

Ja, det blev brugt til at slå syndige tanker og ondskab ud af kroppen.

En anden forklaring er at riset, som består af friske birkegrene brugte man til at "slå" med for at give frugtbarhed både til mennesker og dyr.

Udklædning ?

Havde en dobbeltbetydning - nemlig at fordrive de onde ånder, men også skabe munter stemning.

Fastelavnsbollen ?

Var sidste chance inden fasten og man spiste fastelavnsboller om tirsdagen, kaldet hvedetirsdag - en dejbolle med rosiner, der idag mere er wienerbrød og som "frk. Jensen" er "fadder" til.

4. dag er askeonsdag - en 40 dages lang faste frem til Påske.

Vidste du at.....?

Fastelavns søndag altid falder 7 uger før påskedag !

indlæg ved Tommy (Tingskrivervej 16)

 f1966 - Utterslev skole. Kineserpiger fra 4 æ Kitty Haugsted og Inge Lise Madsen - foto skolebladet

1968 - gymnastiksalen "hærges" af udklædte drenge og piger - foto skolebladet

 Utterslev skole 1971. "Colgate tuben" blev valgt som bedst udklædte. tak til Klavs Grubbe Hansen lærer  (årsvikar)på skolen 1970-71 herefter Bispebjerg skole 1971-1977

 Tøndeslagning start 60'erne i Storgården. tak til Erik Kehn Jensen årgang 1960

Fastelavn februar 1963

Fastelavnsfest for 1-4 klasserne. her i morsomme dragter. På billedet ses Anja, Jørgen Svensson, Jørgen Antons og Sussi fra 1. U