Utterslev skole
Ja, mange husker vores sociale samvær på skolen - uden indlæring, men temaet: vær sammen om fælles
aktivitet !
For os drenge fra 7A (1957-1967) havde vi en helt særlig sammenkomst
Alle var i højt humør,
når vi samledes i 7. klasse til hygge og fællesskab i vores skydeklub.
Hver især havde deres eget våbenskjold og aftenens højdepunkt var fugleskydningen.
En fugl med lys og lyd, som Torsten med stor fantasi og dygtighed
havde lavet.
Selv var jeg udnævnt til ceremonimester og havde lavet en ceremonistav af kosteskaft påklistret diverse mærkater + bånd og ikke mindst klokker, som man bruger til undulater i bur for ligesom at give den rette stemning,
når kosteskaftet blev banket i gulvet.
Herefter gik man rundt og så de mange fantasifulde våbenskjolde og så var det tid til skydningen og udnævnelse af aftenens fuglekonge eller "overbroder".
Til slut den overdådige
skydemiddag med pølser og sodavand.
En dejlig oplevelse i stærk kontrast til datidens forestilling om skolers disciplin og læren udenad.
PS ! Håber ikke jeg bliver straffet nu da jeg her næsten 60 år
efter klubbens oprettelse røber hemmeligheden for andre jfr. vedtægternes § 1
Tommy
Seneste kommentarer
04.12 | 23:33
I 1 række ved siden af Inge sidder Mette. Jeg er selv i 2.række mellem Maybritt Jansen ( min bedste veninde) og Majbrit Alsing. Birgit Sølling Andersen, nu Olsen
09.11 | 18:03
Hej Tommy
Hyggeligt at hjemmesiden stadig eksisterer
Ærgerligt at alle de fotos, der hørte til mit indlæg er væk. Tak fordi du stadig hilder gang i alle minderne. Jeg er efterhånden fyldt 88 år🙋♀️
08.11 | 16:35
Det er fru Blell det står på den anden side og min søster Lykke Susanne Hansen der står helt øverst i højre side oven over fru Sand
24.10 | 16:24
Hej. HAUGLAND (var nordmand og flittig ryger) havde jeg i gymnastik og dem som ikke kunne risikerede at få et frimærke med flad hånd på ryggen. Har aldrig hørt om Kruse, ligeså !