Utterslev Skole

Vinteren 1962/63 Utterslev skole
Vinteren 1962/63 Utterslev skole
1964/65 tegnet af Bispebjerg skoles tegnelærer Karl Heilesen
1964/65 tegnet af Bispebjerg skoles tegnelærer Karl Heilesen
Søren Sørensen årg 1957, Mosesvinget har udarbejdet denne skitse i december 2017, som viser skolens indretning og butikker i nærheden
Søren Sørensen årg 1957, Mosesvinget har udarbejdet denne skitse i december 2017, som viser skolens indretning og butikker i nærheden
Teaterforestilling ca.1961. Herren med hatten må være Sven Kjellin, Leif Jørgensen med fjer på, Torben Nielsen
med overskæg og formentlig Søren Sørensen. Nummer tre fra venstre er Jan og nummer tre fra højre er Kaj.
Teaterforestilling ca.1961. Herren med hatten må være Sven Kjellin, Leif Jørgensen med fjer på, Torben Nielsen med overskæg og formentlig Søren Sørensen. Nummer tre fra venstre er Jan og nummer tre fra højre er Kaj.
Mogens Bille ser ud til at være glad for at gå i skole. årgang 1954
flyttede til Ballerup i 1957
Mogens Bille ser ud til at være glad for at gå i skole. årgang 1954 flyttede til Ballerup i 1957
Mogens Bille på trapperne. Barndomshjemmet Hyrdeledet 6
Mogens Bille på trapperne. Barndomshjemmet Hyrdeledet 6
Laila (Johansson) Henning Jensen - begge Hyrdeleddet. Steen Mogensen (alle 3 legekammerater med Mogens) Steen og Henning samt Mogens med begge hænder på mappen alle klassekammerater. Mia ved hækken er Laila's lillesøster, som på det tidspunkt ikke gik i skole. Billede modtaget nov. 2012 af Mogens Bi...
Laila (Johansson) Henning Jensen - begge Hyrdeleddet. Steen Mogensen (alle 3 legekammerater med Mogens) Steen og Henning samt Mogens med begge hænder på mappen alle klassekammerater. Mia ved hækken er Laila's lillesøster, som på det tidspunkt ikke gik i skole. Billede modtaget nov. 2012 af Mogens Bi...
Lucia optog på skolen julen 1966
Lucia optog på skolen julen 1966
skolegården ca år 1971 med fastelavnsudklædte elever. Præmien for bedst udklædte gik vistnok til "Colgate tuben". Tak til Klavs Grubbe Hansen - tidligere lærer på skolen
skolegården ca år 1971 med fastelavnsudklædte elever. Præmien for bedst udklædte gik vistnok til "Colgate tuben". Tak til Klavs Grubbe Hansen - tidligere lærer på skolen
Lærer Klavs Grubbe Hansen underviser en skoleklasse. Tak til Klavs for billedet
Lærer Klavs Grubbe Hansen underviser en skoleklasse. Tak til Klavs for billedet
Skolen. billedet taget 24.12.2012 kl 1545  Tommy
Skolen. billedet taget 24.12.2012 kl 1545 Tommy
Skolen under ombygning billedet taget 24.12.2012 kl 15,45

Tommy
Skolen under ombygning billedet taget 24.12.2012 kl 15,45 Tommy
Den nye skole - "kanalen".  foto fra DAC's hjemmeside
Den nye skole - "kanalen". foto fra DAC's hjemmeside
Den nye skole - indgangsparti. Foto fra DAC's hjemmeside
Den nye skole - indgangsparti. Foto fra DAC's hjemmeside
Den nye skole.
Skolebiblioteket. foto fra DAC's hjemmeside
Den nye skole. Skolebiblioteket. foto fra DAC's hjemmeside
lærerstaben 2008-2009
lærerstaben 2008-2009
ungdomsskolen
ungdomsskolen

Hvor ville vi gerne have lidt oplevelser fra Jeres skoletid -  en oplevelse stor eller lille eller blot et foto !!!!
 


Redaktionen
 


Det er vigtigt at fremhæve, at artiklerne herunder først omtaler Utterslev Skole, som ligger på Skoleholdervej 20 og sidste artikel omhandler Ungdomsskolen, Horsebakken 19.
Navnet Utterslev skole eksisterer således stadigvæk, men en helt ny skole bygget et helt nyt sted i NV.
Ungdomsskolen er her omtalt, fordi det netop var her den "gamle" Utterslev skole lå engang.

Utterslev Skole

Utterslev Skole er en folkeskole med fritidsordning og fritidsklub indviet i 2002 og genindviet i 2013.
Skolen er tre sporet fra 0. til 4. klassetrin og to sporet fra 5. til 9. klassetrin samt to modtagerklasser M0 og M1. Fra 2010 er skolen i gang med at blive udbygget med et spor, hvert år vil der starte 3 nye 0. klasser frem til 2019, hvor skolen vil være fuldt udbygget til en tresporet skole fra 0. til 9. klasse.
I KKFOen går der 400 børn. KKFOen er delt op i fritidsinstitution for børn fra 0. til 3. klasse, samt en klub for børn fra 4. til 7. klassetrin. KKFOen vil ligesom skolen løbende blive udbygget.
Skole og KKFO opfatter Utterslev Skole som én samlet organisation med fælles ledelse.Der er i øjeblikket ca. 660 elever og 100 ansatte fordelt på teknisk-administrativt personale, pædagoger, lærere og ledelse.

 Fra Dansk Arkitektur Centers hjemmeside

Den første nye folkeskole i København i mere end 25 år.

Utterslev Skole på Skoleholdervej i Nordvest-kvarteret er den første nye folkeskole, der er blevet bygget i København i mere end 25 år. Fokus for byggeriet har været at sætte nye standarder for fleksibilitet, indeklima og bæredygtighed. Arkitektfirmaet KHRAS, der har tegnet skolen, har derfor så vidt muligt brugt miljøvenlige materialer. Fleksibiliteten er tilgodeset ved, at skolens vægge kan flyttes på forskellig vis. Derved er skolen fremtidssikret og vil kunne tilpasses skiftende brugsmønstre og pædagogiske udviklinger.

Naturfaglig profil

Københavns Kommune ønskede, at natur og naturfag skulle have gode vilkår på Utterslev Skole. Skolens udearealer domineres af en kanal med regnvand, der opsamles fra taget og ledes ud i kanalen. I det daglige fungerer kanalmiljøet som gangzone, opholdssted og mødested for skolens elever og besøgende og som eksperimentarium for naturfag, hvor kanalens planter, fisk og små sluser kan bruges i naturfaglige eksperimenter.

Langstrakt grund

Skolens grund er langstrakt og ikke særlig stor og forbinder to af lokalområdets friarealer, nemlig Utterslev Torv og Bispebjerg Kirkegård. KHRAS fandt det derfor nærliggende at arbejde med to temaer for skolens struktur. Dels skolen som en udvidelse af de to friarealer, så den kan fungere som en åben og lettilgængelig kulturinstitution i sit nærområde. Dels naturen og den naturfaglige profil som udtrykkes i form af regnvandskanalen, der løber ned igennem skolens huse.

----------------------------------------------------------------------------------------------

Tidligere lærer på skolen Klavs Grubbe Hansen skriver:

Jeg var først ansat som årsvikar 1970 -1971. Skoleleder var fru Groth.   Fra 1971 til 1977 ansat på Bispebjerg Skole

----------------------------------------------------------------------------------------------

Birgitte Dalum årgang 1953 skriver


foto fra Birgittes hjemmeside fra hendes besøg i Tikal i januar 2014

Hej Tommy


Her foreløbig billeder fra min 1. klasse på Utterslev skole kan ikke huske navne, men jeg er selv nr 2 fra ve 2 række hvis forreste er 1.
Lærerinden hedder Fru Agnete Nielsen
Der er også et billede af mig taget i 1. klasse.
Jeg boede i Utterslevkvarteret fra jeg blev født til jeg var 25 og jeg husker en del derfra. Har også gået på Grundtvigskolen og er student
Fra Efterslægten
Min bror gik de første 5 år på Bispebjerg skole hvorpå han kom på Efterslægten, hvorfra han blev student 1957.
Jeg ved ikke om han har billeder fra Bispebjerg skole, fortalte ham om hjemmesiden i går aftes.


Mvh Birgitte Dalum (skoleperiode1953-1957)
Besøg min hjemmeside www.bdalum.dk

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Artikel modtaget 26.12.2014 - Tommy

Jeg hedder Peer Marius Pedersen født i 1944 og boede på Mesterstien i hele min barndom. Jeg har fundet denne historie frem, den er skrevet for flere år siden i mine private barndomserindringer men må gerne gengives på jeres hjemmeside. Billederne er klassebilleder fra Utterslev skole med klasselærer Jepsen.

7 år gammel i 1951, var det tid til at begynde i skole, det blev Utterslev skole der med sine træbygninger og klasser op til 5 klasse blev starten på min skolegang.

Min første skolebog, Ole Bole, samt de 30 klassekammerater, vi var 31 i klassen, fik en start jeg aldrig glemmer. Klasselæreren, Jepsen, var meget social og gjorde meget for at få alle med, dette betød at jeg ofte sad bagerst i klassen i den sidste time sammen med de elever der havde det svært, jeg blev sat til at lære mine jævnaldrende at skrive og stave. Stort var det da vores klasselærer, Jepsen, købte sig en ny motorcykel, hele klassen var ude ved skoleporten for at se den nye Java motorcykel.

At lære at skrive med pen og blæk var ikke let, et penneskaft og en god spids pen var absolut nødvendig hvis man skulle lære at skrive pænt og ikke klatte for meget. Blækket, vi skulle skrive med kom læreren med i en stor flaske og hældte op i blækhuset så meget som han mente vi skulle bruge. Diktater og blækregning lavet med pen og blæk var nogle af de opgaver vi var mindst glade for. 

Skolen var delt op i drenge og pige klasser. Når der blev ringet ind til time stillede alle op klassevis 2+2 i geledder, gik ind når gårdvagten gav lov, en klasse af gangen. Det var bare om at stå pænt uden at snakke ellers kunne der vanke en på siden af hovedet af gårdvagten. En af de meget populære lege i frikvarteret var kuglespil. En kunne have medbragt en skotøjsæske hvor der var huller af forskellig størrelse, det gav point at trille kuglerne ind i hullerne, flere point des mindre hullerne var. Blandt pigerne, jeg havde også nogle, var hønseringe meget populære.

I spisefrikvarteret fik vi en kvart mælk og 4 stk. smørrebrød, alle fik gratis mad og det var muligt at få ekstra

mælk og ekstramadderne var syltetøjsmadder, det var små kaloriebomber men det kunne de fleste også tåle. Levestandarden var ikke særlig høj og mange var stadig uden arbejde efter krigen. En af de ting der berørte og harmede mig, lige fra første klasse, var når en af lærerne kom ind i klassen midt i en time og meddelte at han ville vide hvilken størrelse den eller den elev brugte i sko da han havde fået nogle strømper til udlevering til de børn der ikke havde det økonomisk godt hjemme. Børnenes kontor udleverede tøj til børnene før sommerferien og Julemad op til jul.

Oluf, en dreng i vores klasse, der fik denne hjælp, havde en far der var hjælper ved en kokshandler, han bar de store sække med koks ned i folks kældre, når de havde købt koks til kakkelovnen. Jeg besøgte ham og oplevede at han og broderen ikke spiste sammen med forældrene men kun fik det der blev til rest når far, der havde det hårde arbejde, havde spist det han kunne.

En sanglærer vi havde, mente ikke vi måtte spise og drikke før hendes sangtimer, så det var en stor fornøjelse at gå ned til den dame der bestyrede spisekælderen, få et par syltetøjsmadder og ekstra mælk umiddelbart før sangtimen, når sanglæreren opdagede dette vankede der, som hvis vi ikke sad ret op under sangen en eller flere med violinbuen, hun slog ikke, nej hun stak den ind i ryggen, så kunne det nok være vi kom til at sidde rigtigt.

Hun anbefalede også at jeg skulle til optagelsesprøve til Københavns sangskole, hvor jeg ikke blev optaget. Jeg startede også på at spille blokfløjte, hvilket jeg havde megen glæde af i 3 år. Musiklærerinden Frk. Næhr underviste på Bispebjerg skole og havde hvert år en afslutning i Hornung og Møllers Sal i København, hvor jeg blev klædt i de fineste mørke bukser og hvid skjorte samt butterfly. I 1954 spillede jeg Vuggesang af J. Brams til koncerten.    

8 år gammel skulle jeg på feriekoloni med Københavns kommune, sikkert fordi min mor var blevet meget syg af ledegigt fik jeg tilbudt et sådant ophold. Efter få dage på kolonien i Æbeltoft fik jeg hjemve og skrev til mine forældre at jeg ville hjem men da de nogle få dage senere kontaktede

lejeren var jeg kommet på bedre tanker. Da vi ankom til hovedbanegården efter opholdet blev jeg hentet af min moder og lillebror, vi kørte i Taxa hjem igennem byen. Jeg fortalte min moder om en skets der var blevet opført en dag på lejeren, en lærer var kravlet ind under et bord med et lagen der nåede helt ned til gulvet og en anden lærer sagde en formel der kunne gøre ham yngre, da han havde sagt denne kom et barn ud under bordet og sagde” Moar jeg skal tisse” jeg må have talt meget højt, vi sad på bagsædet af bilen, og da jeg sagde dette kastede chaufføren bilen ind til siden og sagde at vi skulle skynde os ud, da han fik sammenhængen kunne vi køre videre.

Igennem flere år var jeg tilmeldt Gabriel Jensens ferieudflugter, det var udflugter i skole sommerferien for børn fra Københavns kommune der havde behov for at komme ud i naturen i sommerferien, mange forældre havde ikke penge eller fri til at tage på ferie med deres børn.

Vi børn der var tilmeldt denne ordning fik et kort med et nummer på og kunne så i avisen læse hvilke numre og børn der skulle med nogle lærere til stranden eller på andre en dages udflugter, en 3 – 4 gange i sommerferien.

Hvert år arrangerede kommunen en tur til Københavns Zoologisk have, turen derind og tilbage foregik med sporvogn, vi mødte ved Bispebjerg skole hvor vi blev hentet af flere sporvogne bestående af en motorvogn og 2 bivogne, der var mange af disse vogntog og for mig var det meget imponerende.

Skolebiblioteket var et sted jeg kom meget, jeg læste næsten alt jeg kunne komme i nærheden af, en af mine ynglings forfattere var Niels Chr. Vestergaard, med F.eks. Klit Per bøgerne. Udvalget på skolebiblioteket blev snart for lille så folkebiblioteket ved Brønshøj torv besøgte jeg også flittigt.

I femte klasse skulle vi til prøve, vi skulle bestå en prøve for at se om vi kunne fortsætte i mellemskolen eller skulle i det der blev kaldt fri mellem. Jeg bestod prøven og kunne så komme i mellemskolen men min moder var af den opfattelse at

det var jeg alt for doven til så det ville hun ikke have. Jeg var både gal og ked af dette, den dag fik tårerne frit løb.

Fra 6. klasse skulle vi gå på Bispebjerg skole, her startede jeg også, det var ikke nogen stor overraskelse at skolen var delt i en pige og en drengeafdeling og at al fraternisering imellem kønnene straffedes hårdt. Lærervagterne i drengegården og i pigegården havde et skarpt øje på den hvide streg der delte gården i to dele og kom vi for tæt til stregen var gårdvagten der straks. Dette og hvis vi kom for sent i skole blev straffet med en lussing eller en svedetime. Kl.8,00 skulle vi møde i skole. Kl.8,00 blev porten lukket og først lukket op igen når alle klasser havde fået lov til at gå op i klasseværelserne, alle klasser var lejnet op i snorlige rækker 2+2 og først når alle stod stille, uden at snakke, fik de tilladelse til at gå op klassevis, de der ikke kunne stå stille, eller snakkede, blev sat op til væggen for senere afstraffelse. De der var kommet for sent til skole blev lukket ind i skolegården når alle klasserne var gået op, de skulle gå hen til væggen, hvor de der også skulle afstraffes stod. Nogle lærere lod derefter straffegeleddet gå op til afstraffelse hos de respektive lærere i klassen men vi havde også en der forlangte at alle elever skulle stå med front mod væggen, hvor der var fastgjort en langbænk til. Han var meget lille så han stod op på bænken, gik hen langs eleverne og stak dem alle en lussing hvorefter de blev sendt op til endnu en, for at komme for sent til timen.

Vi sad ved skoleborde der var sammensat af en bænk og et bord til 2 elever, bænken havde en fod plade der kunne slås op og i bordet var et hul til blækhus. Når vi blev trætte af at høre på læreren var det en stor fornøjelse at løfte fod pladen med fødderne og lade den falde ned med et brag, til stor irritation for læreren der oftest ikke kunne høre hvor larmen var kommet fra, han lærte dog hurtigt hvem der hurtigst blev træt af at høre på ham og som havde opgivet at følge med i timen. Klasselæreren, Hr. Hesselholt, var en meget lille ældre mand og kateteret han sad ved var meget højt, hans stol var også meget høj, han tog fat i sædet og i kateteret, når han skulle sidde på stolen, så sprang han op på

denne. Fra sin plads kunne han se ned over os, han slog aldrig men var omgivet af en respekt der var helt speciel.

Gymnastikken var ikke min stærke side, her var mine præstationer meget små og når vi skulle spille fodbold på gymnastikanlægget, der lå udenfor skolen, imellem nogle boligblokke, stod jeg altid tilbage efter at der var blevet valgt de 2 nødvendige hold og når læreren tildelte mig en plads på et af holdene var det altid under flere protester fra mine skolekammerater.

Efter disse gymnastik timer skulle vi i bad, her var kun koldt vand i hanerne og under bruseren og afvaskningen foregik med træuld, der kradsede fælt.

I flere år kom jeg i en Drengeklub stiftet af kirketjeneren i Utterslev kirke, ikke særlig stabilt men det lykkedes mig at komme med i redaktionen på et blad, Drengebladet, lavet på stencil, en i dag ukendt metode til bladfremstilling. 

Denne drengeklub arrangerede hvert år en sommerlejr hvor jeg deltog et par gange. Vi kørte med toget ud og hjem. En af disse lejre var i Aalbæk imellem Frederikshavn og Skagen, her startede hver dag med at vi rejste Dannebrogs flaget, alle var stillet op rundt om flagstangen og sang flaget til tops. Ved solnedgang stod vi der igen og sang flaget ned. Da jeg ikke var vild med den vilde leg som det ofte udviklede sig til når så mange Københavner drenge var samlet fandt jeg en ven og legekammerat i en lokal dreng fra en bondegård lige i nærheden, her lærte jeg meget om husdyr og det at leve på landet. Da vi skulle rejse hjem fik jeg af moderen en stor madpakke med, hun stod i køkkenet og smurte maden og gav mig pakken da jeg gik for sidste gang. Stor var min overraskelse da jeg åbnede pakken, jeg havde fået et stort stykke ost med i stedet for maden.

13 år gammel meldte jeg mig til et ungdomsskole kursus i elektronik og fik her lov til at bygge et krystalapparat, så kunne jeg høre radio i høretelefonerne, når jeg altså kunne få den til at virke.

Da jeg skulle ud af skolen fra 8. klasse kom min klasselærer Hr. Hesselholt, til mig og fortalte at jeg skulle tage noget pænt tøj på til afslutningen da jeg skulle op og modtage en flidspræmie. Jeg fortalte ham at jeg ikke havde gjort mig fortjent til denne og syntes at skolen hellere skulle give den til en af de andre elever som jeg vidste ikke havde klaret sig særligt godt men havde været meget flittig for at nå dertil hvor han var nu. Efter denne samtale blev flidspræmien ændret til en boggave som tilfaldt 10 elever der blev udvalgt af lærerne på skolen, jeg fik en af disse bøger.               

Rigtigt er det at jeg havde mange gøremål ud over skolen så det var nok ikke lektierne der optog mig mest. Jeg startede tidligt, 10 år, med at hjælpe til i ismejeriet hos Madsen. Jeg ordnede flasker, gik ud med varer og hver uge når de kunder der havde svært ved at betale deres regninger, fik løn, blev jeg sendt rundt for at få så mange penge ind som det var muligt. Nogle havde en gæld på både 30 og 40 kroner og det var ofte at jeg fik et afdrag på 2 til 5 kr. af gælden, når jeg så kom igen i næste uge var gælden igen oppe på det samme beløb.

2 gange om ugen kom isbilen med isblokke til isskabet der rummede mælk og andre kølevarer, smør og fedt fik vi i dritler med 50 kg i hver, det stod fremme ved  disken, så pakkede ekspedienten det smør og fedt folk ønskede at købe, ind i papir.

Når isblokkene blev leveret målte de ca. 25 gange 25 Cm. og var 1 meter lange og udenfor butikken

blev der lagt 10/15 stk. af disse, som jeg med en ishakke delte i 4 stykker og kørte ud til de familier der havde isskab hjemme.        

For at komme rundt til kunderne måtte jeg køre på en Long John cykel med lad, den kunne være meget tung, særligt hvis kunderne skulle have en hel kasse øl, det var en trækasse med 50 flasker i.

At bære varerne op på 2-3 sal var en tung sag for en dreng på 10 år og jeg måtte holde mange pauser på vejen op. Jeg kørte også jævnligt ned til mejeriet Enigheden for at hente

mælk, hvis mælkebilens leverancer ikke slog til.

Da jeg begynde at tjene penge, jeg fik meget lidt for arbejdet i ismejeriet, forlangte min moder at jeg skulle betale for kost og logi hjemme, dog ville hun gerne lave en aftale, hvis jeg satte halvdelen af det jeg tjente ind på en sparekassebog, skulle jeg ikke betale hjemme. Denne aftale betød at jeg blev en holden mand med penge på kontoen. Pengene skulle jeg have mine forældres tilladelse til at bruge af.   

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

------------------------------------------------------------------------
Kirsten Lyngbye skriver:

Tak for en rigtig god hjemmeside. Jeg har lidt til siden her.
Jeg gik på Utterslev skole fra 1962 -1967. Kom derefter på Bispebjerg skole hvor jeg gik ud 1973. Jeg havde Hr. Johansen som klasselærer på Utterslev. Han spillede violin. Det var dengang man rejste sig op i klassen, når læreren kom ind. Så sang man en sang eller to og så gik man igang med timen. Det var hyggeligt. På Bispebjerg skole havde vi forskellige klasselærere. Jeg husker desværre ikke navnene. Det var en brydningstid, hvor man gik fra at bruge efternavne til fornavne. Det var der hvor en lille knallert ved navn PUCK blev meget populær blandt os unge. Moden var for hankøn, langt hår. Det var en del af vores lærer også med på. Der blev stadig væk langet et par flade ud af nogle lærer. Andre var man nærmest bonkammerat med . Ja. det var en sjov tid.

Utterslev Skole og Brønshøj Boldklub

i midten af 50’erne

af Mogens Bille

Indlæg i Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev - september 2011 nr. 85

Mit første indre billede fra min barndoms Utterslev går tilbage til 1950, hvor jeg med min morfader i hånden har spadseret de få meter fra mit barndomshjem på Hyrdeledet 6 op til Horsebakken, hvor vi sammen betragtede byggeriet på den nærliggende Utterslev Skole, der blev opført af kasserede flygtningebarakker. Da min morfar døde i 1951, kan jeg tidsfæste årstallet så præcist – selv om jeg kun var 3 år gammel.

Få år senere  - nærmere bestemt d. 12/8 – 1954 – begyndte jeg i 1.c på Utterslev Skole hos lærer Mads Jepsen (se i øvrigt billedet fra trappen ved mit barndomshjem). Utterslev Skole var en anneksskole til Bispebjerg Skole, så det var skoleinspektør Jørgensen fra denne skole der bød os velkommen denne morgen. Jeg mener faktisk at kunne huske, at han udtrykte sin glæde over at være på denne lille hyggelige skole, og han godt kunne tænke sig at have sit kontor på Utterslev Skole i stedet for ”menneskemylderet på Bispebjerg Skole”! Men det er nok noget, som min moder senere har genfortalt. Men alle vore mødre (og kun mødre) fulgte os denne morgen – i dag er det heldigvis en skøn blanding af fædre og mødre.

Mads Jepsen var en dejlig klasselærer med et rart ansigt, og så var han en blændende god fortæller, der formidlede både Det gamle Testamente og Dyrene i Hakkebakkeskoven på allerbedste vis. Vi havde ham i stort set alle fag – jeg mindes ikke vi havde andre lærere end Jepsen i de to første skoleår – og jeg sad på tredje bord i dørrækken sammen med Søren Paulsen oppe fra Storkebakken, hvis fader havde den store møbelforretning på hjørnet af Hyrdevangen og Frederikssundsvej lige ved ”Gyngeparken”, som vi kaldte den.

Det var en tryg skolegang med kun 200 børn på den lille skole, hvor pigerne og drengene var adskilt i pigeklasser og drengeklasser, og hvor vi stillede op på to snorlige rækker, når skoleklokken ringede ind. Gårdvagterne var enten Kolding Nielsen eller fru Jaral – og der var bestemt ingen af de to der havde disciplinærproblemer. Kolding Nielsen var frygtindgydende, når han spankulerede rundt i skolegården – stor og mægtig med nakken lidt tilbage – men han havde altid 4-6 børn (piger og drenge) der hang ved hans arme. Fru Jaral satte mig engang op ”til væggen” ved vores pavillon, fordi jeg havde skubbet en bagvedstående (som havde skubbet mig), da vi stod på række inden vi klassevis fik lov til at gå ind – rækkefølgen blev afgjort af, hvor pænt og stille vi kunne stå.

Af øvrige lærere husker jeg i dag kun frk. Henriksen, som var en elskelig ældre dame, frk Højer (som vist nok var lidt skrap) - samt Lønhus, som jeg fik som klasselærer i tredje klasse. Men der var vist også noget med en hr. Schmidt og lærer Andersen?

Vi var 36 drenge i klassen, som socialt var opdelt i de ”pæne” børn fra villakvartererne omkring Hyrdevangen, Skolevangen, Storkebakken samt villavejene omkring Mosesvinget. Og så var der kammeraterne ovre fra arbejderkvarterene omkring Rentemestervej, Smedetoften og Ringertoften - og endelig var der jo Roald og Ronald, der boede i ”barakkerne” ovre på Skoleholdervej lige efter Rønnows Vaskeri.

Jeg husker, at fattigdom kunne ”lugtes” her i midten af 50’erne, hvor bad stadig var noget der foregik én gang om ugen derhjemme – og hvor der så i øvrigt ligeledes én gang om ugen var badning i gymnastiksalen, hvor der kom en bademester (jeg har lige p.t. glemt hans navn) som uddelte krøluld og små stykker sæbe, og efter indsæbningen gik vi så på rækker igennem de tre brusere – afsluttende med at ”bademesteren” tog vandslangen med det kolde vand og spulede os. Som sagt er jeg ikke sikker på hans navn – men til gengæld kan jeg stadig genkalde mig duften af hans pibetobak, som han indtog i rigelige mængder under badningen. Under afklædningen åbenbaredes en bunke møgbeskidt undertøj med ”bremsespor” samt sure sokker, der vidnede om, hvor besværlig tøjvask var på det tidspunkt. Jeg husker også de sorte ringe af snavs rundt om halsen på en del af mine kammerater, der ligeledes vidnede om hygiejnens trange vilkår helt her op i midten af 50’erne. Fattigdommen kunne lugtes!

Jeg husker også fra skolegården en række skolekammerater med hareskår, dværgvækst samt benskinner p.g.a. af polio og børnelammelse, der jo hærgede Danmark i begyndelsen af 50’erne – velfærdssamfundet havde bestemt endnu ikke gjort sit indtog.

I spisefrikvarteret blev der uddelt ¼ l sød- eller kærnemælk, en madpakke med fire halve (frivillig ordning) – samt en rød vitaminpille. I en periode fik jeg også madpakke på skolen – men kunne som regel kun spise halvdelen og bad Jepsen om lov til at tage ”resten med hjem” – jeg kunne ganske enkelt ikke fordrage fiskefrikadellen og makrelsalaten – men til gengæld var ekstramadderne (fedtemadder og syltetøjsmadder) særdeles populære.

En af mine klassekammerater – Ib Scheiding – boede oppe på Ravneholmsvej – og han kom hver morgen kl. 7.50 og ventede trofast nede foran havelågen – Hyrdeledet 6 - efter højt og tydeligt at have råbt: ding ding! Ib legede altid sporvogn – jeg tror han var linje 7 – hvorfor han fik kælenavnet Ib Scheidingeling. Ib ville i dag garanteret være blevet udstyret med en diagnose med adskillige bogstaver – men dengang i 50’erne var han bare lidt sær. Han var genial til regning og kunne alle de store tabeller inden udgangen af 1. klasse, hvor lærerne morede sig med at stille hovedregningsstykker som: ”Ib – hvad er 17 x 17?” Ib kløede sig i hovedbunden, hvorefter det korrekte svar faldt umiddelbart efter. I dag ville man nok kalde ham for en anelse autistisk!? Ib sagde ofte med en vis selverkendelse: ”Ib har pip”!

Vi var i motorcyklernes og shagpibernes epoke. Både Jepsen, Lønhus og Kolding Nielsen røg pibe, de kom alle tre hver morgen på deres motorcykler: Kolding Nielsen på en Nimbus med sidevogn, der senere blev udskiftet med en blå Hillman – og Jepsen og Lønhus kom på to fuldstændig ens, røde Jawa(?) - motorcykler – dog i modsætning til Kolding Nielsen: ”solocykler”. De var ret ”seje” i deres læderjakker, motorbriller og styrthjelme.

Når der var fødselsdag, blev der sunget fødselsdagssang og råbt hurra, medens fødselaren sad oppe foran tavlen med generte røde kinder, hvor Jepsen havde tegnet et rødt Dannebrogsflag. Vi havde også fødselsdagskort med til særligt udvalgte kammerater, hvor der var indbydelse til f.eks. den kommende fredag fra kl. 14.00 – 17.00. Når dagen og tidspunktet indtraf, så mødte man op i sit pæne tøj med en tokrone pakket ind i en serviet – og med formaninger om ikke at svine sit pæne tøj til. Jeg husker særligt én børnefødselsdag, fordi den foregik omme i barakkerne på Skoleholdervej hos Ronald. Barakkerne havde et meget blakket ry i Utterslev - for nu at sige det mildt! Det var de absolut dårligst stillede, der boede her – mange af dem arbejdsløse, som man ofte kunne se komme ud med stærkt slingrende gang fra såvel Jægerkroen som Ny Jægerkro omkring gadekæret. Jeg var stærkt ængstelig ved tanken om den forestående fødselsdagsfest i barakkerne – men mødte dog op med min tokrone, drak kakao og spiste lagkagen – efter at have indtaget den forbandede bolle som man egentlig ikke kunne spise, og som lavede ”klumper i halsen”. Da vi var færdige, skulle vi ud og lege på barakkernes legeplads – men inden vi nåede derud kom Ronalds fader hjem – skidefuld og ”på rulleskøjter” – og han skulle rigtig være sjov og underholde gæsterne med sang og tryllekunster! Stakkels, stakkels knægt – og måske også stakkels, stakkels fader.

Skolelæge- og tandlægebesøg foregik på Bispebjerg Skole, som jeg husker specielt, fordi man var nødt til at passere den forbandede, ildelugtende sæbefabrik på Rentemestervej, der afkogte selvdøde dyr – men naturligvis også fordi Bispebjerg Skole var så skræmmende stor! Vi blev sendt derover to og to og fik udboret vores kindtænder og fyldt dem op med endeløse sølvplomber, inden vi atter vandrede hjem over Utterslev Torv, trak tiden ud så længe vi nu turde – inden vi atter indfandt os på vores lille, forholdsvis trygge Utterslev Skole.

April måned 1957 flyttede vi fra Hyrdeledet til Ballerup, hvor mine forældre overtog bryggeriet Stjernens øldepot. Og kort efter forlod både Jepsen, Lønhus og Kolding Nielsen Utterslev Skole for alle tre at få job på en nyopført skole i Herlev – nemlig Elverhøjskolen. I 6.a sad i vinduesrækken en sød pige med fletninger ved navn Lisbeth, som fik både Lønhus og Kolding Nielsen som lærere. Mange år senere blev vi klassekammerater på det nyopførte Ballerup Gymnasium, blev kærester, senere gift og fik to børn sammen. Den ene – vores søn Niels – bor i dag i Skolevangen 11 med sin kone og sine to små drenge i et hus, som jeg utallige gange har passeret, når jeg om søndagen med de store drenge fra Hyrdeledet spadserede op til Bella Bio og så de to eftermiddagsfilm, hvoraf den ene altid var med Hoppalong ”Klatskid” (= Cassidy).

Fornylig spadserede jeg med mit barnebarn, August 3 år, på den lille sti der fører fra Hyrdeledet op til Horsebakken på nøjagtig samme sted, hvor jeg for 60 år siden gik med min morfar – og sådan hænger tingene stadig så smukt sammen her i Utterslev.


xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Artikel fra Folkeskolen.dk den 10.1.2012

Lærer Nina Funder med 2 elever

IPads til 7. årgang på Utterslev skole

I første omgang er det kun 7. årgang, der har fået det digitale kladdehæfte stillet til rådighed. Under forudsætning af, at forældrene har skrevet under på, at de har ansvaret for maskinerne. Men fremadrettet skal flere af skolens elever også have en iPad tilføjet i skole-værktøjskassen.

På den blot ni år gamle Utterslev Skole i det nordlige København bliver de to klasser på 7. årgang undervist i engelsk. Elevernes borde er stillet op i små øer, som fylder godt op i de to klasselokaler, hvor der denne dag er fjernet en væg ind til naboklassen. Sammen med en kollega må læreren Nina Funder nu forsøge at kredse rundt om de knap halvtreds elever i ét stort, aflangt lokale.

Det må så være den nye skole - man mener

Tommy

  🤩🤔  🤩

Ungdomsskolen i Utterslev (UiU) har 30 års fødselsdag

Skrevet af Erik Fisker
10. maj 2011 (kl. 10:32)

I 1981 oprettede Københavns Kommune deres første ungdomsskoletilbud til udviklingshæmmede unge. Det var de første år en overbygning på Strandparksskolen, men skolen blev hurtig en selvstændig enhed, der fik til opgave at etablere en overbygning til de unge, der ønskede og havde mulighed for at fortsætte i skolegangen ud over deres grundskole.

I de år var man opmærksom på, at mennesker med udviklingshæmning under de rette betingelser og med den rette støtte også havde mulighed for at udvikle sig og blive selvstændige individer med potentialer.

Fra barakker til en moderne skole

Ungdomsskolen i Utterslev fik til huse i nogle gamle træbarakker fra krigens tid, der tidligere havde været anvendt til skole og endnu tidligere som militærnægterlejr. Barakkerne lå smukt i nærheden af Utterslev Mose og kom sammen med andre ”grønne skoler” i Danmark til at kendetegne mange års arbejde med unge udviklingshæmmede.

I dag er Ungdomsskolen i Utterslev en moderne skole, der er nybygget med lokaler og funktioner, der er målrettet elevgruppen. Skolen modtager årligt 90 unge, der ønsker at modtage deres ungdomsuddannelse her. De unge kan gå på skolen i et 3-årigt forløb. Skolen har en veluddannet personalegruppe bestående lærere, pædagoger, medhjælpere og specialister, der brænder for arbejdet med ungegruppen.

Individuel uddannelse

I 2007 besluttede Folketinget ved lov, at alle unge i Danmark har ret til en ungdomsuddannelse. Man vedtog derfor en lov om en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. UiU tager udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger, ønsker og muligheder. Uddannelsen bliver individuelt tilrettelagt og handler om at styrke den enkelte unges faglige, personlige og sociale udvikling. En stor del af uddannelsen sigter på at de unge får afklaret deres kommende boligforhold, fritidsinteresser og jobmuligheder. Skolen har derfor ansat jobkonsulenter og praktikvejleder, der hjælper de unge med deres afklaring.

Uddannelsen foregår i et miljø hvor de unge møder andre ligesindede unge, og hvor venskaber og relationer får mulighed for at gro. Nogle af de unge kan have mange forskellige andre problematikker, som fysiske funktionsnedsættelser, autismeforstyrrelser, ADHD, forskellige syndromer, epilepsi og spasticitet.

Skolens fødselsdag fejres den 11. maj af elever og medarbejdere med lagkager, drikkelse og dans.

EF

Denne artikel fra BRØNSHØJ-HUSUM AVIS er her i sin fulde længde og med venlig tilladelse fra Erik Fisker den 8. januar 2014

kildeangivelse: http://bha.dk

Tommy

Comments

06.02.2016 23:31

Susanne Larsen

Hej,hvis i er interesseret kan jeg godt oplyse nogle af navnene på luciapigerne.

07.02.2016 15:38

Tommy - redaktør

Hej Susanne. du må meget gerne sætte navne på - enten i kommentar feltet eller en mail til mig ...tommyskole@mail.dk

11.03.2013 17:41

Steffen

Hej Annette. Vi bringer din efterlysning og minder om, at der afholdes fest for alle tidligere elever og lærere den 12. oktober.
Mvh

Steffen - redaktør

11.03.2013 16:51

Annette Kaja Hansen (Tandberg)

Jeg gik først på Utterslev Skole og derefter på Bispebjerg Skole, indtil jeg gik ud af 9. klasse i 1966. Vil så gerne møde tidligere klassekammerater.

12.03.2013 09:22

Tommy (medredaktør)

Hej Annette. Hvis du vil oplyse din mailadresse, så vi kan sætte den på EFTERLYSNINGER ?? (ingen kan se mailadresser ved kommentarer) på vegne Steffen

15.01.2013 10:01

Steffen Møller

Jan skriver:
Jeg gik på Bispebjerg skole fra 1966 til 73, hvor jeg overgik til efterskole. Jeg har lavet det meste af min barndom i Ringertoften.
mvh

Steffen

11.01.2013 15:54

steffen

Hej Jan. Jeg kom ved en fejl til at slette din kommentar. Vil du gerne sende den igen?

Mvh

Steffen - redaktør

06.01.2013 19:48

Søren Neis

Jeg har kun glade minder fra Utterslev Skole. Havde Henning Andersen som klasselærer fra 1955-1960

07.01.2013 07:50

Tommy Skov (redaktør)

Tak for dit input. Har du billeder fra dengang Utterslev eller Bispebjerg skole så er vi meget interesseret. Ofte giver det kontakt til gl. skolekammerater

13.12.2012 16:29

Larry Sambleben

Hej Mogens sjov og spændende læsning,jeg har også gået på utterslev skole. Havde hr lønhus som lærer husker tydeligt hans mc jeg sad på den i vores frikvarter :

11.01.2013 08:17

Tommy (medredaktør)

hej Larry. Hvis du vil kontakte Mogens kan jeg hjælpe. Har du historier/billeder så meget gerne. Skolestart ? Fortsatte du iøvrigt på Bispebjerg skole eller ?

07.01.2013 07:53

Tommy Skov (redaktør)

Hej Larry. Tak for dit indlæg. Gik du "kun" på Utterslev eller...? Har du billeder så meget gerne maile til os

Seneste kommentarer

04.12 | 23:33

I 1 række ved siden af Inge sidder Mette. Jeg er selv i 2.række mellem Maybritt Jansen ( min bedste veninde) og Majbrit Alsing. Birgit Sølling Andersen, nu Olsen

09.11 | 18:03

Hej Tommy
Hyggeligt at hjemmesiden stadig eksisterer
Ærgerligt at alle de fotos, der hørte til mit indlæg er væk. Tak fordi du stadig hilder gang i alle minderne. Jeg er efterhånden fyldt 88 år🙋‍♀️

08.11 | 16:35

Det er fru Blell det står på den anden side og min søster Lykke Susanne Hansen der står helt øverst i højre side oven over fru Sand

24.10 | 16:24

Hej. HAUGLAND (var nordmand og flittig ryger) havde jeg i gymnastik og dem som ikke kunne risikerede at få et frimærke med flad hånd på ryggen. Har aldrig hørt om Kruse, ligeså !

Del siden